Claes Kastholm Hansen: Når den socialdemokratiske erhvervsordfører Benny Engelbrecht og samme partis energiordfører Pernille Rosenkrantz-Theil i Politiken i går anklagede Dansk Folkeparti og den tidligere VK-regering for at være skyld i Vestas’ deroute, så må man naturligvis lytte.
19. januar 2012, 22:30
For her taler mennesker med umådelig økonomisk indsigt og erhvervserfaring. Den ene som butiksassistent og AOF-pamper. Den anden som stærkt engageret menneske uden praktisk eller teoretisk uddannelse overhovedet.
At både tidligere og nuværende økonomiske vismænd har peget på, at én arbejdsplads i vindmølleindustrien koster to arbejdspladser i andre brancher, negligerer de. Og at Vestas’ afvikling af danske arbejdspladser – hvor de sidste to års fyringer blot er begyndelsen – skyldes den stadig stærkere konkurrence på verdensmarkedet, virker naturligvis ikke forståeligt for disse to politiske snakkere, der med deres 1970er-inspirerede miljøsværmeri stadig lever i den faste overbevisning, at Danmark er alene i verden. De vil fremtidssikre Danmark, siger de. Det må være som museum for vindmølleparker.




































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten