Claes Kastholm Hansen: I Berlingskes »Læserne skriver«, mandag, røber Anne Charlotte Sørensen, Holte, at hun har svært ved at glæde sig over, at hendes datter har opnået højeste karakter, dvs. 12, ved eksamen i litteraturhistorie på faget dansk ved Københavns Universitet.
17. januar 2012, 22:30
Samme karakter blev nemlig givet til mere end en tredjedel af datterens hold på 35 studerende. Dette får Groft sagts tanker til at glide tilbage til begyndelsen af 1970erne, da han sammen med 109 andre var oppe til eksamen i netop litteraturhistorie på faget dansk. Af de 110 eksaminander opnåede 2 højeste karakter, nemlig 13. Den ene er i dag professor ved en af de højere læreanstalter. Den anden er Groft sagt. Faget dansk regnedes dengang for et af de mest krævende studier ved Københavns Universitet og omfattede en række discipliner, som i dag er selvstændige fag med kandidatgrader, der er næsten lige så svære at opnå, som det er at trække en cola i en automat. Dengang kunne nogle få opnå en SU, der beløb sig til godt 2 procent af en kandidats årsløn. I dag kan nærmest hvem som helst få en SU, der beløber sig til 11-12 procent af en kandidatløn. Men så må man også finde sig i at få smidt et eksamensbevis med topkarakterer i hovedet, skønt man ikke er fagligt bedre udrustet end en 2. års seminarieelev i 1970erne. Disse enorme fremskridt, der betyder, at man inden længe skal lede i landets mest afsides grillbarer for at finde et ærligt menneske uden en akademisk grad, kan vi takke den taxameterordning for, som Anne Charlotte Sørensen gerne så afskaffet.





































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten