Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Groft Sagt:

Akademiske fremskridt

Claes Kastholm Hansen: I Berlingskes »Læserne skriver«, mandag, røber Anne Charlotte Sørensen, Holte, at hun har svært ved at glæde sig over, at hendes datter har opnået højeste karakter, dvs. 12, ved eksamen i litteraturhistorie på faget dansk ved Københavns Universitet.

2 Kommentarer

Samme karakter blev nemlig givet til mere end en tredjedel af datterens hold på 35 studerende. Dette får Groft sagts tanker til at glide tilbage til begyndelsen af 1970erne, da han sammen med 109 andre var oppe til eksamen i netop litteraturhistorie på faget dansk. Af de 110 eksaminander opnåede 2 højeste karakter, nemlig 13. Den ene er i dag professor ved en af de højere læreanstalter. Den anden er Groft sagt. Faget dansk regnedes dengang for et af de mest krævende studier ved Københavns Universitet og omfattede en række discipliner, som i dag er selvstændige fag med kandidatgrader, der er næsten lige så svære at opnå, som det er at trække en cola i en automat. Dengang kunne nogle få opnå en SU, der beløb sig til godt 2 procent af en kandidats årsløn. I dag kan nærmest hvem som helst få en SU, der beløber sig til 11-12 procent af en kandidatløn. Men så må man også finde sig i at få smidt et eksamensbevis med topkarakterer i hovedet, skønt man ikke er fagligt bedre udrustet end en 2. års seminarieelev i 1970erne. Disse enorme fremskridt, der betyder, at man inden længe skal lede i landets mest afsides grillbarer for at finde et ærligt menneske uden en akademisk grad, kan vi takke den taxameterordning for, som Anne Charlotte Sørensen gerne så afskaffet.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

13, 12 & 11

Som en der kun opnåede et 11-tal i litteratur i 1972 (ganske vist kun til studentereksamen i mundtlig dansk), skal jeg gøre opmærksom på, at nutidens 12-tal ikke er det samme som 70ernes 13-tal, idet 12-tallet er den nye fælleskarakter for 13 og 11.

Det sagt, så har jeg aldrig som gymnasielærer (datalogi, engelsk) givet højere karakter end 11 (nu 12), og aldrig mere end en per klasse.

Men naturligvis påvirkes universitetets karaktergivning af såvel taksametersystem som af en styrelseslov, der ligger uendeligt langt bagefter styrelsen fra 1479. Nu styres professorer, lektorer og de studerende, der på et stadig mere skolepræget universitet kalder sig elever (der går i skole og laver lektier), på samme hierarkiske måde, som man for 100 år siden styrede en pølsefabrik.

"Tildeling af akademiske grader er som at kaste perler for svin"

Jeg er ganske enig med dig i det du skriver (det skal her indskydes at jeg selv i december 2011 fik kandidateksamen – dog uden 12-tallerne – og bacheloreksamen i 2006):

Det er dog ikke kandidateksamenen som jeg tænker på, når jeg tænker på, hvad jeg kan bidrage med, men derimod mine snart 25 års erhvervsfaglige baggrund fra i ind- og udland.

Denne erhvervsfaglige baggrund tæller dog ikke af meget i virkelighedens Danmark, hvis den ikke kan sættes sammen med en cand.-et-eller-andet. Det var blandt andet derfor at jeg valgte at tage en universitetsuddannelse – ved siden af at have fuldtidsarbejde.

Desværre er det en uheldig trend i den industrialiseret verden, at man i dag helst skal have en cand.-et-eller-andet for blot at komme i betragtning til et jordnært job, hvor lønnen er lavere end faglærtes – selvom titlerne som oftest svæver oppe over skyerne. I Danmark bevirker dette bl.a. at ingen af os – i følge Ugebrevet A4 – mere gider være faglært uddannet (http://www.ugebreveta4.dk/2012/201203/Mandag/faglaert_arbejde_taber_pres...).

Dette er uheldigt i et samfund som det danske, hvor ledigheden stiger kraftigt – også blandt akademikerne i både den private og den offentlige sektor, og hvor der samtidig er et fald i indenfor industri og håndværk – måske netop grundet manglen på faglærte, ligesom den økonomisk krise ikke ser ud til at ophøre foreløbigt.

Jeg konstatere at man i Danmark med den snobeffekt der har været omkring højere uddannelser de sidste årtier – godt båret af diverse regeringer – blot har udløst det resultat, at man har ”kastet perler for svin”.

For der er ikke brug for så mange akademikere i Danmark. Man har helt ignoreret at Danmark er på til at blive et servicesamfund, ”hvor alle vasker røv på hinanden, for at få til dagen af vejen”, og, og uden at ville støde nogen, så kræver det ikke en cand.-et-eller-andet men derimod en solid faglig uddannelse.

Selv har jeg boet de sidste fire år i et udviklingsland – Tyrkiet. Her er der er en reel mangel på højt uddannede - som bachelorer og kandidater - og jeg kan samtidig her anvende min erhvervsfaglige baggrund optimalt (da jeg underviser på et universitet indenfor min erhvervsfaglige baggrund).