Zuckerberg: Vi har ikke tacklet had godt nok

Facebook har ikke har været god nok til at slå had ned på tjenesten, indrømmer Mark Zuckerberg.

Mark Zuckerberg og hustruen Priscilla Chan i Berlin 25. februar
Mark Zuckerberg og hustruen Priscilla Chan i Berlin 25. februar

Racistiske og hadefulde kommentarer har fået lov til at fylde for meget på Facebook. Det indrømmer Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, ved et møde i Berlin fredag.

- Jeg tror ikke, vi gjorde det godt nok, sagde Mark Zuckerberg til mødet med cirka 1400 tyske Facebookbrugere.

Hans udtalelse kommer, efter at der i Tyskland har været stærk kritik af Facebook for ikke at gøre nok ved problemet. Det har især været påpeget, at der har været mange hadefulde kommentarer om flygtninge.

Facebook prøver dog at løse problemet i Tyskland. For et par uger siden hyrede de et team på 200 mand i Tyskland, og de kigger nærmere på de kommentarer, der bør slettes i forhold til Facebooks egne regler og den tyske lov.

- Hadefulde udtalelser er der ikke plads til på Facebook og i vores samfund, sagde Mark Zuckerberg.

Facebookstifteren sluttede sine holdninger til hadefulde kommentarer af med at rose Tyskland for sin politik i forhold til flygtningekrisen.

- Jeg håber, at USA vil følge Tysklands eksempel.

- Det er absolut en model for verden, sagde han.

Onsdag fik Facebook nye funktioner med de såkaldte "reactions". Dermed fik det sociale medies velkendte "synes-godt-om-knap" selskab af flere nye knapper, så det også er muligt at vise følelser som vrede, tristhed og overraskelse.

Det er dog stadig ikke muligt at vende tommelfingeren nedad med en synes-ikke-godt- om-knap.

/ritzau/dpa

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.