Voldtægtsmænd anklages for drab

Seks formodede voldtægtsforbrydere i Indien sigtes nu for drab, efter deres offer er død af sine kvæstelser.

Gruppevoldtægten, der nu har kostet offeret livet. har sat gang i en bølge af protester i Indien.
Gruppevoldtægten, der nu har kostet offeret livet. har sat gang i en bølge af protester i Indien.

INDIEN: Seks mænd, som mistænkes for at stå bag en bestialsk massevoldtægt i New Delhi tidligere på måneden, får nu deres sigtelse opgraderet til drab.

Det sker, efter deres 23-årige offer fredag døde på et hospital i Singapore, hvor hun var indlagt med svære skader i underlivet, maven og hovedet.

- De er nu sigtet for drab, siger Rajan Bhagat, talsmand for politiet i New Delhi, ifølge Reuters.

Massevoldtægten foregik 16. december, hvor den 23-årige studerende blev holdt fanget af seks mænd på en bus og misbrugt i en time. Efter voldtægten blev kvinden smidt ud af den kørende bus og efterladt svært skadet i vejsiden.

Episoden har ført til voldsomme demonstrationer i Indien, først og fremmest i New Delhi, hvor politiet og myndighederne anklages for at vende det blinde øje til de mange overgreb mod kvinder, som plager den indiske hovedstad.

Kort efter nyheden om voldtægtsofferets død i Singapore afspærrede politiet store dele af byens centrum, for at komme nye uroligheder i forkøbet.

- Jeg beder for, at de skyldige får den hårdest mulige straf og for, at folk vil bevare roen og opretholde freden, skrev politikommissær i New Delhi Neeraj Kumar fredag aften på Twitter ifølge Hindustantimes.com.

Også premierminister Manmohan Singh har udtrykt sin bedrøvelse over den unge kvindes død.

- Det vil være en sand hyldest til hendes minde, hvis vi er i stand til at kanalisere disse følelser og energier ud i konkret handling, sagde han ifølge Reuters på et pressemøde lørdag.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.