Poul Høi

Vil du »like« Christopher Dorner?

Engang var han en helt, og natten til i går døde Christopher Dorner som en antihelt. Hvorfor endte han sådan, og hvorfor hyldede så mange mennesker en firdobbelt morder, spørger Berlingskes korrespondent i USA, Poul Høi.

Politiet i Los Angeles holder pressemøde om jagten på Christopher Dorner, efter at hytten, han havde opholdt sig i, var brændt ned.
Politiet i Los Angeles holder pressemøde om jagten på Christopher Dorner, efter at hytten, han havde opholdt sig i, var brændt ned.

Det er længe siden, Christopher Dorner har været en helt.

Sidste gang var i 2002, da han og en soldaterkammerat fandt en taske, som tilhørte en kirke. I tasken var der flere tusinde dollar, og Dorner indleverede tasken til politiet. Han kom i lokalavisen.

»Det handler om integritet,« sagde han til avisen, »og i militæret lærer vi om integritet ... min mor formanede mig også om ærlighed.«

Dorner var dagens helt i Enid i Oklahoma dengang for 11 år siden.

I øjeblikket er han i medierne igen, ikke længere som en helt, men en antihelt, som på sociale medier har fået snesevis af fansites og tusindvis af fan-klik, og som i de normalt meget politiske timer op til præsident Obamas tale om nationens tilstand ryddede skærmen på CNN.

»Der er noget underligt og uhyggeligt fascinerende over ham,« tweetede en journalist.

For Christopher Dorner var morder, og ikke nok med det, han var politimorder på flugt, og natten til i går dansk tid blev en mand, der svarede til hans signalement omringet og brændt inde i en hytte i de sneklædte bjerge øst for Los Angeles.

Christopher Dorner efterlod sig et forkullet lig og sit kørekort i brandtomten, og han efterlader sig derudover mindst to andre spørgsmål: Hvorfor og hvorfor. Hvorfor blev helten fra Enid til anti-helten i Big Bear Mountains? Og hvorfor er han så »fascinerende«, at 14.000 liker ham på Facebook, og TV-kanalerne prioriterer politijagten frem for præsidenttalen?

Det første spørgsmål har han selv forsøgt at forklare. Inden han i sidste uge indledte sin flugt, offentliggjorde Dorner et såkaldt manifest, som havde karakter af en uredigeret bevidsthedsstrøm. Han var – ifølge ham selv – en mand, som tilværelsen havde været hård ved, og nu var det hans tur til at være hård ved tilværelsen.

Dorner voksede op i Los Angeles som sort i overvejende hvide kvarterer og skoler. Han skrev, at han var den eneste sorte på sin skole, en privat, kristen skole, og at han blev mobbet og tævet. Senere tog han sin universitetseksamen fra Southern Utah University, endnu en hvid skole, og han meldte sig til flåden.

I 2002 begyndte han på flådens officersuddannelse og endte som løjtnant, og efter sine flådeår endte han som betjent hos politiet i Los Angeles, endnu en hvid institution.

Hvis man ser nøgent på hans generalieblad, på kirketasken med penge i Oklahoma og læser hans manifest, så var Dorner et 37 grader varmt menneske; han kom fra små kår, han overvandt racisme, han blev officer, dekoreret med syv medaljer, og tilsyneladende mente han det med integriteten. I 2008 indgav han en klage over en politikollega, som mishandlede en anholdt. Den anholdte, en mentalt syg, lå på jorden i håndjern, og kollegaen sparkede ham i ansigtet.

Men alt er ikke, som det ser ud i tilfældet Christopher Dorner.

Konen ville skilles

I 2007 krævede hans kone skilsmisse, fordi – fremgår det af begæringen – hun betragtede Dorner som »paranoid« og »mentalt syg«. Hun har i et interview med ABC fortalt, at hans paranoia drev hende væk. Han gemte våben over hele huset, han sov med våben, og altid så han fjender alle vegne. De var alle sammen ude efter ham. Hun sagde, at han skulle slappe af, men som han vredt svarede ifølge interviewet: En politimand kan aldrig slappe af.

»Christopher levede og åndede for sit politiskilt,« fortalte hun.

Desto mere ødelæggende var udfaldet af hans klagesag i 2008. Politiets interne efterforskning konkluderede, at han havde fabrikeret anklagerne mod kollegaen, og han blev fyret fra korpset.

I det øjeblik faldt hans verden sammen, og fem år senere tog han så hævn. Han ville – skrev han – komme efter de kolleger og chefer, som havde gjort ham ondt, og han mente det. 3. februar dræbte han en af de implicerede politichefers datter og datterens kæreste, og fire dage senere dræbte han to tilfældige betjente.

Christopher Dorner var nu en firedobbelt morder på flugt – og umiddelbart var der ikke meget ved ham at like på Facebook, og umiddelbart var der ikke meget at prioritere over præsidenttalen.

Men typer som Dorner har en fascinationskraft, som er arketypisk amerikansk, og som minder om film som »First Blood« og »The Running Man«.

Som en professor i sociale medier, Karen North, siger til nyhedsbureauet AP:

»Folk i almindelighed – og formentlig amerikanere i særdeleshed – kan lide at identificere sig med den lille mand og med den lovløse underdog. Hvis man ser bort fra, at han har slået mennesker ihjel, så er der mange, der kan se sig selv i ham og hans kamp mod systemerne,« siger hun.

Det er ikke noget nyt. For nogle år siden interviewede Berlingske forfatteren John Neal Phillips, der er en af USAs førende eksperter i Bonnie & Clyde, og som har forsøgt at skille myte og virkelighed ad.

Som han sagde: »Bonnie og Clyde var ikke gode mennesker. De var røvere, de var mordere, og der var få formildende omstændigheder ved dem.«

Men hvorfor udviklede de sig så til lovløse berømtheder i samtiden?

»Fordi mange så en kamp mod overmagten i dem – og den slags kan vi formentlig allesammen på tidspunkter i vores liv nikke genkendende til – og fordi de kommunikerede med omverden gennem breve og billeder og digte, og dermed blev de til rigtige mennesker og ikke bare til politiets efterlysningsplakater. Og så snørrede de overmagten igen og igen. De slap væk og kæmpede videre. De vandt over the man.«

En anden ekspert i 1930erne kriminalitetsfacination trækker tråden videre. I sin bog »The Lives and Times of Bonnie and Clyde« skriver professor E. R. Milner: »Det var de værste økonomiske tider i mands minde, og millioner af amerikanere faldt ud af middelklassen ... Mange følte på det tidspunkt, at politikerne og de store kapitalistiske virksomheder havde misbrugt systemet i en sådan grad, at det nu svigtede dem alle.«

Derfor fik de kun, hvad de havde godt af, politiet og bankerne og ... og ... systemet.

TV: Sherif: Tåregas måske årsag til branden

 

To rengøringsassistenter opdagede Dorner

Christopher Dorner har også fået uventet støtte fra andre tidligere betjente fra Los Angeles. En af dem, Joe Jones, skrev på Facebook – ifølge Huffington Post – at han selv havde været ude for lignende uretfærdigheder, og at politiet var en sump af racisme og korruption og brutalitet.

»Lad mig sige til Dorner: Jeg forstår dig. Men lad være med at slå flere ihjel,« skrev han.

En anden tidligere betjent, Brian Bentley, sagde til et netmedie, at han i årevis havde frygtet, at noget lignende ville ske, for politiet lagde selv op til det.

Politiet følte tilsyneladende et behov for at imødekomme fascinationen og reaktionen.

9. februar meddelte en talsmand, at politiet genåbnede efterforskningen af Dorners klage fra 2008 og hans afskedigelse. På flugt og med fire liv på samvittigheden og en dusør på én mio.dollar hængende over hovedet havde han vundet en sejr – eller rettere: To. For politiet havde stadig ikke fundet og fanget ham.

Politiet sporede ham i weekenden til Big Bear Mountains, som ligger 140 kilometer øst for Los Angeles, og sheriffen havde i dagevis advaret lokalbeboere om at passe på.

Tirsdag morgen var to rengøringsassistenter på arbejde ved en gruppe udlejningshytter, og de stødte ind i en mand, der lignede Christopher Dorner. Han tilbageholdt dem og bandt dem og forsvandt i en bil, som han stjal ved en af hytterne. Over middag slap en af kvinderne fri, og hun tilkaldte politiet, som rundsendte et signalement af den stjålne bil.

To rangere fra parkvæsenet genkendte den stjålne bil, Dorner forsøgte at slippe væk og kørte galt. Han løb fra stedet, og en halv time senere stoppede han en mand og røvede hans bil.

Men nettet strammede sig. Han kom i en skududveksling med lokale undersheriffer og flygtede ind i en hytte; under flugten skød han to af undersherifferne, en af dem dødeligt, og han detonerede en røgbombe.

I det øjeblik begyndte TV-amerika at tune ind, fordi en lokal reporter lå på maven blot 70 meter fra hytten og livetransmitterede, mens kuglerne føg ham om ørene.

Til sidst endte det, som det måtte ende.

Den officielle version lyder, at politiet kastede en tåregasgranat ind i hytten, som derefter brød i brand, men ifølge TV-stationer, som aflyttede politiradioen, startede politiet branden med forsæt. »Vi har placeret syv brændere,« siger en stemme på radioen. Kort efter siger en anden: »Vi har en brand.« En mandestemme siger: »Brænd den motherfucker.«

Optagelserne var ikke i aftes verificerede eller bekræftede, men de førte ikke desto mindre til et vredesudbrud fra kritikere og Dorner-tilhængere. En af dem, en universitetslektor, skrev, at politiet havde gennemført en »udenretslig henrettelse« af Dorner, og at der er en grund til, at så mange støtter en mand som Dorner. »For de spørger: Hvem vil politiet henrette i morgen?«

Det er uvist, om Dorner til sidst brændte ihjel eller begik selvmord. Nogle vidner hævder, at de hørte et enkelt skud fra hytten i de sidste øjeblikke.

Under alle omstændigheder endte det præcist, som han havde forudset i sit manifest.

Han skrev: »Desværre vil jeg ikke leve længe nok til at opleve, at mit navn bliver renset. Det er ikke længere vigtigt for mig at holde mig i live. Jeg er ikke bange for at dø, for jeg døde for mange år siden.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.