Obama-opsang til Mellemøsten

»Vi vil være jeres partner, men vi vil ikke gøre arbejdet for jer«

USA vil ikke sende soldater tilbage til Irak. Irakerne bliver nødt til selv at vise, at de er villige til at forsøge at fastholde en fælles regering, der er baseret på kompromiser, fortæller præsident Barack Obama.

Da en koalition af 22 lande angreb Libyen i 2011 for at vælte Gadaffi, skete det uden den fornødne støtte efterfølgende, siger Barack Obama til Thomas Friedman fra The New York Times. Det er formentligt han større udenrigspolitiske fortrydelse.
Da en koalition af 22 lande angreb Libyen i 2011 for at vælte Gadaffi, skete det uden den fornødne støtte efterfølgende, siger Barack Obama til Thomas Friedman fra The New York Times. Det er formentligt han større udenrigspolitiske fortrydelse.

USA: I et stort interview med The New York Times, der kan læses i Berlingskes printudgave tirsdag, fortæller USAs præsident, Barack Obama, om sit forsøg på at håndtere udenrigspolitikken i en stadig mere uregerlig verden.

Han understreger blandt andet, at det i sidste ende er op til de enkelte lande selv at sikre, at deres samfund kan fungere og adresserer specifikt den tilspidsede situation i Irak.

»Vores militær er så magtfuldt, at hvis vi lægger alle vore kræfter bag, kan vi holde låget på et problem i et stykke tid. Men hvis et samfund skal fungere over tid, må folket selv tage beslutningerne om, hvordan de skal leve sammen, hvordan de skal imødekomme hinandens interesser, hvordan de skal indgå kompromisser,« siger han.

Dermed ikke sagt, at USA ikke vil bistå de enkelte landes bestræbelser på at finde fred, understreger Obama:

»Vi kan hjælpe dem og fungere som partner hele vejen. Men vi kan ikke gøre det for dem,« siger han til The New York Times.

USA har på det seneste udført en række luftangreb i det nordlige Irak for at beskytte Kurdistan og de titusinder af mennesker fra den religiøse yazidi-minoritet, der er på flugt fra den islamistiske oprørsgruppe Islamisk Stat (IS). Det er USA forpligtet til, mener Barack Obama.

»Hvis man står over for en unik situation, hvor folkemord er en reel trussel, og der er en stærk international konsensus om, at disse mennesker skal beskyttes, så har vi en forpligtelse til at gøre det, når vi har kapaciteten til det,« forklarer præsidenten.

Samtidig roser Obama den kurdiske region for at være tolerant over for andre sekter og andre religioner på en måde, som USA gerne så andre steder også. Og det er en af årsagerne til, at man har valgt at indlade sig på at beskytte det hårdt plagede område:

»Vi mener, det er vigtigt at sikre, at det område er beskyttet, men hvad jeg mere generelt har indikeret er, at jeg ikke ønsker at fungere som et irakisk luftvåben. Og jeg ønsker for så vidt heller ikke at skulle fungere som et kurdisk luftvåben (...),« siger han.

Obama understreger, at USA ikke vil sende en stor gruppe amerikanske soldater tilbage til Irak »for at holde låget på gryden«.

»Irakerne bliver nødt til selv at vise os, at de er villige og indstillet på at forsøge at fastholde en fælles irakisk regering, der er baseret på kompromiser,« siger Obama.

Han anerkender, at USA har en strategisk interesse i at trænge IS tilbage fra det nordlige Irak, og at USA ikke vil tillade oprørsgruppen at opbygge et kalifat i Syrien og Irak.

»Men vi kan kun gøre det, hvis vi ved, at vi har partnere i området, som er indstillet på at udfylde tomrummet. Så hvis vi skal række hånden frem mod de sunnimuslimske stammer, hvis vi skal række hånden frem mod de lokale guvernører og ledere, så må de også have en eller anden forståelse for, at de kæmper for noget. Hvis det ikke er tilfældet, kan vi jage IS væk i en tid, men så snart vores fly er væk igen, vil de blot vende tilbage,« siger han.

Læs hele The New York Times’ interview med præsident Barack Obama, der fortæller om Irak, Putin og Israel, i Berlingske tirsdag.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.