»Vi skal være et forenet land«

Peter Whittle er filmkritiker, erklæret bøsse og kulturtalsperson for det indvandringskritiske parti UKIP. Han vil have stoltheden over at være britisk tilbage.

Journalist og filmkritiker Peter Whittle blev medlem af UKIP (United Kingdom Independence Party) for et år siden efter at have været konservativ i mange år.
Journalist og filmkritiker Peter Whittle blev medlem af UKIP (United Kingdom Independence Party) for et år siden efter at have været konservativ i mange år.

LONDON: »I gamle dage spurgte folk mig: Hvordan kan du være bøsse og tory, altså medlem af de konservative? I dag spørger de: Hvordan kan du være bøsse og med i UKIP? Men jeg er sandelig ikke den eneste homoseksuelle i partiet. Partiet har sågar sin egen gruppe af bøsser og lesbiske. Og jo, der er et enkelt individ eller to i UKIP, der offentligt har fremsat ubehagelige udtalelser om homoseksualitet. Den slags tager jeg let på.«

Den 52-årige journalist og filmkritiker Peter Whittle smiler. Vi er mødtes på hans kontor i Westminster i en stille gade, hvor flere tænketanke holder til. Lidt længere væk bor Open Europe, selv er Whittle direktør for tænketanken New Culture Forum. Den blev stiftet i 2006 og har netop fået private sponsormidler til endnu en treårig periode og blander sig i samfundsdebatten gennem offentlige møder og udgivelser.

Tænketankens seneste publikation er udarbejdet af feministen og journalisten Julie Bindel og hedder »An unpunished crime«. Den handler om omskæring af piger i visse immigrantfamilier i Storbritannien.

Nærmest et kald

Men ud over sin tænketank og sin passion for film er Whittle i dag kulturtalsperson og kandidat til parlamentsvalget for det omdiskuterede og indvandringskritiske parti UKIP – United Kingdom Independence Party – der ønsker Storbritannien ud af EU. Hvorfor nu det?

»Jeg følte nærmest et kald. Jeg har altid været interesseret i politik. Mine forældre tilhørte arbejderklassen og stemte Labour. Men da jeg var 14 år, meldte jeg mig ind hos de konservative.«

I 2006 var Whittle tillige kandidat for de konservative i lokalvalgene. Men sidste år meldte Whittle sig ind i UKIP: »Jeg deler fuldstændigt UKIPs syn på særligt to sager, som er meget vigtige for mig: Indvandringspolitikken og forholdet til EU.«

For selv om Whittle hilser velkommen, at Storbritannien »altid har været et land åbent for mennesker fra forskellige religioner og kulturer«, finder han, at den indvandring, der er sket igennem de seneste 20 år, »er uden historisk sidestykke«. I hans eget nærområde, Woolwich i det sydlige London, som også er den bydel, hvor han voksede op, er forandringen tydelig at se. Hvor området tidligere var domineret af den hvide arbejderklasse, lever der i dag mennesker fra en lang række kulturer. Men ikke i et fællesskab, påpeger Whittle. Man eksisterer »side om side«.

Hadet til egen kultur

Whittle derimod ønsker, at »vi skal være et forenet land, gerne multietnisk som i USA, men ikke multikulturelt«. Han vil have respekt for landets kultur, historie og institutioner. Det skal være i orden at være stolt at at være britisk. Ifølge Whittle voksede »briternes afsky for deres egen kultur« særligt i årene med Tony Blair som premierminister. Whittle giver et eksempel. Han bor et stenkast fra det sted, hvor den britiske soldat Lee Rigby i maj sidste år blev myrdet ved højlys dag af to radikale muslimer:

»I 1993 blev en ung, sort mand dræbt i samme område i et racistisk motiveret mord. To år efter opsatte man en mindeplade, og ingen havde naturligvis noget problem med det. Men da der blev fremsat ønske om at Lee Rigby fik en tilsvarende, for han blev jo også myrdet, fordi han var noget bestemt, nemlig soldat, igangsatte det en forbløffende diskussion.«

Blandt andre den lokale Labour-kandidat for Woolwich, Nick Raynsford, mente, at en mindeplade for Rigby ikke var en god idé, da det kunne tiltrække uønsket opmærksomhed fra ekstremister. Men tilhængerne af mindepladen sejrede heldigvis, fortæller Whitle. For en måned siden blev det besluttet, at Rigby får en sådan i området.

Stop for indvandring

I januar i år bekendtgjorde UKIPs leder, Nigel Farage, at han ønskede et femårigt stop for permanent immigration til Storbritannien. I disse dage er Whittle ved at udarbejde et forslag til partiet om, at man indfører et pointsystem som det australske. Her spiller immigranters uddannelse og joberfaring en stor rolle.

Men er der ikke for eksempel indvandrere fra EU lande, der er en gevinst for Storbritannien? »Jeg vil gerne have lov at stille spørgsmålstegn ved, om det er en økonomisk gevinst for landet med indvandring – også fra EU. For mig handler det om antallet, der kommer hertil. Det er vi nødt til at begrænse. Og så er vi nødt til at gentænke, hvad det er for et værdisæt, vi vil have mennesker til at integrere sig ind i.«

I pressen fyger det jævnligt med beskyldninger mod UKIP og partilederen Farage for at være racistisk og fremmedfjendsk. Hvad siger Whittle til det?

»Der er en del af pressen, der bruger uhyre meget tid på at undersøge, hvad UKIPs medlemmer poster på Facebook og Twitter. Jeg benægter ikke, at bizarre anskuelser forekommer i mit parti, for de forekommer i alle partier. Men hvis partiets overordnede politik, og de mennesker, der leder partiet, havde noget som helst racistisk i sig, ville jeg aldrig været gået ind i det. Det ville være utænkeligt for mig.«

Whittle påpeger, at der blandt medlemmerne absolut også er ikke-hvide briter. En af dem, den pakistanskfødte forretningsmand Amjad Bashir, blev valgt ind i Europa-Parlamentet for partiet ved det seneste valg.

Og Whittle tilføjer: »Jeg synes, Farages styrke er, at han kommer igennem til almindelige mennesker. Jeg ser først og fremmest UKIP som en græsrodsbevægelse, en protest mod »Westminster-boblen«. Vi har endnu ingen sæder i det nationale parlament, men vi har forandret det politiske landskab på en måde, der ligner fremvæksten af Labour i sin tid. At der så er dem, der tror, vi hører Edwin Elgar og »Land of hope and glory« hele dagen, dem om det.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.