Velfærdsturisme i Europa? Nej – det er en myte

En ophedet debat om »velfærdsturisme«­ breder sig i Europa. Men fakta viser, at indvandrerne fra Østeuropa generelt arbejder hårdt og ikke modtager flere offentlige ydelser end alle andre. Ofte tværtimod.

Et mediecirkus overraskede den 30-årige rumæner Victor Spirescu, da han landede i Luton Lufthavn nytårsmorgen. Journalisterne var lokket til af et møde mellem to bristiske politikere, som ville have syn for sagn om, hvad østeuropæere egentlig har i sinde, når de indvandrer til Storbritannien. De måtte erkende, at Victor Spirescu rent faktisk ankom, fordi han havde fået arbejde, vel at mærke et af de job som en brite normalt ikke ville tage til takke med. Foto: Bethany Clarke/Getty Images
Et mediecirkus overraskede den 30-årige rumæner Victor Spirescu, da han landede i Luton Lufthavn nytårsmorgen. Journalisterne var lokket til af et møde mellem to bristiske politikere, som ville have syn for sagn om, hvad østeuropæere egentlig har i sinde, når de indvandrer til Storbritannien. De måtte erkende, at Victor Spirescu rent faktisk ankom, fordi han havde fået arbejde, vel at mærke et af de job som en brite normalt ikke ville tage til takke med. Foto: Bethany Clarke/Getty Images

LONDON/BERLIN/KØBENHAVN: Hvis den frygtede nye »bølge« af østeuropæisk indvandring har fået et ansigt, tilhører det Victor Spirescu.

Den 30-årige hårdtarbejdende rumæner fik en nærmest hysterisk velkomst i Storbritannien, da han nytårsmorgen vandrede ind i ankomsthallen i Luton Lufthavn nord for London og blev omringet af TV-kameraer og noget utraditionelt budt på kaffe af to britiske politikere. Labours Keith Vaz og Konservatives Mark Reckless var draget til lufthavnen for med egne øjne at se, om der som frygtet kommer en bølge af rumænere og bulgarere, efter at Storbritannien 1. januar – som et ud af syv EU-lande – fjernede de sidste restriktioner for deres frie bevægelighed i Europa.

Men hvad de fandt var et trekvart fyldt fly, hvoraf langt de fleste af de 146 passagerer om bord på Wizz Air-flyet W63701 fra Târgu Mures blot kom hjem fra juleferie, mens kun en lille håndfuld af dem, herunder Victor Spirescu, benyttede sig af den nye mulighed for at arbejde i det britiske.

Så da elektrikeren, der rejste med sin ven Julian Barbat, en vildsvinejæger, havde bekræftet over for den fremmødte presse, at det var hans første tur til England, svingede mikrofonerne omkring ham. Talte han engelsk, ville pressen vide. Ja, det havde han lært ved at se MTV og film og ved at bruge internettet, forklarede han. Har du et job?

»I morgen skal jeg arbejde,« forklarede han, for gennem en ven havde han fået et job i Bedfordshire som bilvasker – et job som mange briter aldrig ville tage – og hans nye chef havde sørget for logi. Han kunne ikke skjule sin overraskelse over velkomsten.

»My God,« sagde Victor Spirescu.

»Sikke mange politikere her. Jeg kom ikke her for at røve jeres land. Jeg kom for at arbejde. Og I har åbnet jeres grænser. Jeg kom for at arbejde. For at tjene nogle penge og tage hjem igen.«

Optrinnet i lufthavnen har ikke blot gjort Victor Spirescu berømt, flokke af TV-folk har sværmet rundt i hans hjemby, Pelisor, og interviewet hans unge kone hjemme i Rumænien, men også udstillet en ny ophedet debat om arbejdskraftens frie bevægelighed i Europa.

Beviser mod velfærdsturisme

For ud over at der siden 1. januar endnu ikke har vist sig en synlig ny masseindvandring fra Rumænien og Bulgarien, står Victor Spirescu for præcis det modsatte af, hvad premierminister David Cameron og andre europæiske politikere har tordnet mod de seneste uger. Såkaldt »velfærdsturisme«, hvor indvandrere fra Østeuropa kommer for at søge og »udnytte« højere offentlige ydelser.

Rumæniens ambassadør i Storbritannien, Ion Jinga, var ikke sen til at skose politikerne og en »fornærmende« presse for at have forsamlet sig i lufthavnen. Fra Polen lyder der fra højeste niveau også kras kritik af premierminister David Cameron, efter at han søndag opfordrede til en ændring af EU-traktater, så EU-lande fremover kan nægte at udbetale børnetilskud til EU-indvandrere. Cameron nævnte konkret polakker, som der i dag er flere end en halv million af i Storbritannien. Den polske udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, skriver på Twitter:

»Hvis Storbritannien får vores skatteborgere, skal de så ikke også betale deres ydelser? Hvorfor skal polske skatteborgere subsidiere britiske skatteborgeres børn?«.

Radoslaw Sikorski tilføjer:

»De britiske regler for social sikkerhed gælder alle EU-borgere. Der er ingen grund til at stigmatisere polakker. Hvad med britiske børn i udlandet?«

Polens udenrigsminister har efterfølgende fortalt BBC, at han sympatiserer med David Camerons kamp for »at lukke smuthuller« i velfærdssystemet. Men hvis Storbritannien vil gøre velfærdsydelser mindre generøse, bør det ske med en »ikke-diskriminerende opførsel«, siger Radoslaw Sikorski og påpeger, at polakker bidrager med mere end det dobbelte til britisk økonomi, end de modtager i offentlige ydelser.

Den polske udenrigsminister indrammer en interessant pointe. For det er en myte, at velfærdsturisme florerer i stor stil i Europa. Det overordnede billede er et helt andet: Østeuropæiske indvandrere arbejder, betaler skat og er et gode. En ny undersøgelse fra University College Londons forskningsenhed for indvandring viser, at indvandrere fra EEA – EU og Norge, Island og Liechtenstein – har modtaget mindre i offentlige ydelser fra 2001 til 2011 end folk, der allerede boede i Storbritannien, og at de europæiske indvandrere har betalt 34 procent mere i skatter, end de har modtaget i offentlige ydelser, og dermed bidraget med 225 mia. kroner til den britiske økonomi. Bag undersøgelsen står professor Christian Dustmann, der konkluderer, at »påstande om velfærdsturisme fra EEA-indvandreres side synes fjernt fra virkeligheden«.

En bølge af arbejdende folk

Også i Tyskland er de vandrende arbejdstagere fra Rumænien og Bulgarien lige nu et hedt tema på grund af det konservative parti CSU fra delstaten Bayern. CSU advarer mod »indvandring til de sociale systemer« og fremstiller ifølge partiets mange kritikere østarbejdere som svindlere og velfærdsturister. Det gør Zahari Ivanov vred. Han driver den bulgarske restaurant Sofia Bar i Berlin-bydelen Friedrichshain og fortæller, at han har arbejdet 12 timer hver dag i seks et halvt år. 365 dage om året. Uden fridage.

»Jeg kan ikke blive syg. Så skal jeg lukke. Sådan er kapitalismen,« siger han med et tilfreds smil.

Den nu 55-årige restauratør kom til Østberlin i 1988 på en kommunistisk udvekslingsordning. Den tyske restaurant Berlin i Bulgariens hovedstad, Sofia, udvekslede personale med restauranten Sofia i DDR-hovedstaden Østberlin. Her mødte Zahari Ivanov en tysk barpige.

»Kom med. Vi gifter os,« gengiver han i dag hendes kontante ordre.

Zahari Ivanov gik med, blev gift og tysk statsborger. Året efter faldt Berlinmuren, og med tiden fik han sin egen restaurant. Han siger, at de bulgarere og rumænere, der kommer i disse år, som hovedregel er flittige mennesker, der enten er villige til at tage de job, tyskerne ikke vil have, eller er veluddannede læger, ingeniører, sygeplejersker på jagt efter bedre lønninger, end deres fattige hjemlande tilbyder.

»Denne store angst skyldes kun tabloidpressen. Det er jo ikke en bølge af flygtninge. Det er en bølge af arbejdere. De er ikke en fare for Europa. De er ikke en fare for Tyskland. Eller for Frankrig. Eller for Danmark. De får ikke socialhjælp, de får ingen understøttelse fra staten. De må stå på egne ben,« siger Zahari Ivanov.

Zahari Ivanovs beskrivelse rammer virkeligheden meget godt. I Tyskland lever omkring 400.000 borgere fra de to fattige lande for kortere eller længere tid. 7,4 procent er ifølge Institut für Arbeitsmarkt- und Berufsforschung arbejdsløse. Marginalt færre end befolkningens gennemsnit på 7,7 procent og markant lavere end arbejdsløsheden blandt andre EU-borgere i Tyskland. Samme mønster gælder børnepenge. Dem modtager 8,8 procent af de i Tyskland boende bulgarere og rumænere, mens det generelt i befolkningen er 10,8 procent.

»De indvandrere, der kommer til Tyskland i øjblikket, er meget godt uddannet. I gennemsnit bedre end tyskerne selv. De har gode arbejdspladser, er mindre arbejdsløse og fordrer færre andre sociale ydelser,« siger Klaus Zimmermann, der leder det internationale forskningscenter IZA, til Berlingske.

Som massefænomen er velfærdsturisme i Europa en myte, konkluderede Klaus Zimmermann og kolleger i en analyse fra 2011. Forskerne samkørte forskellige landes arbejdsløshedsydelser med antallet af indvandrere fra andre EU-lande. Der var ingen sammenhæng mellem høje ydelser og mange indvandrere.

I Danmark viser en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, at herboende østeuropæere nogenlunde lige så ofte som danskere modtager offentlige ydelser og sjældnere modtager kontanthjælp. Alligevel fastholder Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, at det er velfærdsturisme.

»Man kan sige, at det i det hele taget er paradoksalt, hvis man inden for kort tids arbejde overhovedet har ret til at komme ind i kontanthjælpssystemet,« siger Kristian Thulesen Dahl og foreslår, at man skal have betalt skat i syv år for at få ret til velfærdsydelser.

Udflytningen af læger, plejepersonale og ingeniører er et stort problem for Bulgarien og Rumænien, men en stor fordel for Tyskland, konkluderer både eksperter, erhvervslivet og de fleste politikere.

Ifølge Martin Wansleben fra industriforeningen har Tyskland de kommende år brug for 1,5 millioner faguddannede udefra for at »sikre vækst og stabilisere socialsystemerne«.

Smuthuller bør lukkes

Det overordnede billede af hårdtarbejdende østeuropæere betyder selvsagt ikke, at der ikke også foregår kriminalitet og spekulation i børnepenge. I nogle tyske storbyer som Mannheim, Duisburg og Berlin melder myndighederne om stigende udgifter til boliger og undervisning af blandt andre roma-børn, og her lever fattige familier delvist af børnepenge. Ifølge flere eksperter er det fornuftigt at lukke huller, så incitamenter til velfærdsturisme modvirkes, og enkeltsagerne ikke skygger for det store billede.

»Hvor der er smuthuller, hvor et par hundrede smutter igennem, bør de lukkes så hurtigt som muligt,« lyder opfordringen fra Klaus Zimmermann.

Imens venter Europa på »bølgen« af bulgarere og rumænere. Indtil videre forgæves. I Tyskland vurderer eksperter, at der i år kan komme op til 180.000 fra de to lande. Ikke alle har ifølge Zahari Ivanov på Sofia Bar en chance for at bide sig fast i Tyskland. Det kræver hårdt arbejde:

»Kun de, der kan noget, kan integrere sig her. Kun dem der har lært noget, som er disciplinerede.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.