Var Geronimo frihedshelt eller kynisk morder?

Ny seriøs bog om den indianske kriger Geronimo skildrer ham som en dygtig kriger og kynisk morder. Hvad var han?

Apache-høvdingen Geronimo.
Apache-høvdingen Geronimo.
Den 27. april 1886 arbejdede nybyggerfamilien Peck på deres tilholdssted i Arizonas ørken. En gruppe apache-indianere nærmede sig på heste og red langsomt mod Peck-familien. Så begyndte de at myrde løs. En kriger skød den unge mor og smadrede hendes babys hoved mod en mur. Faderen blev efterladt levende, så han kunne se sin familie myrdet.

Sådan fortæller faghistorikeren Robert M. Utley i sin nye historiske bog »Geronimo«, der netop er udkommet. Utley træder på en landmine. Af de store indianske krigere og høvdinge har Geronimo en særlig heltestatus, fordi han vedblev med at kæmpe mod de hvide, selv efter andre høvdinge havde indgået aftaler med den amerikanske regering. 

Desuden er Geronimos heltestatus fastholdt i USAs nyere krige, hvor han f.eks. lagde navn til den elitegruppe, der blev sendt af sted for at dræbe Osama Bin Laden. I dag fremhæves Geronimo som den modigste indianer-helt og en frihedskæmper af de amerikanske indianere, men Robert M. Utley giver Geronimo nogle alvorlige blodpletter på tøjet i sin nye bog.

Geronimo blev født i New Mexico omkring 1823 og blev trænet som kriger fra tidlig alder. Han skulle kunne udholde smerte og måtte klare både ekstrem varme og kulde. Han blev en yderst dygtig stifinder og spejder og blev en ekspert i våbenbrug. Hans landsby havde en række opgør med det mexicanske militær og i 1851 angreb militæret landsbyen og dræbte Geronimos mor, hustru og tre børn. Resten af sit liv hadede Geronimo mexicanere og satte en ære i at dræbe så mange som muligt.

Fra 1860erne fik Geronimo nye fjender, fordi der blev fundet guld i hans område, hvorefter hvide nybyggere strømmede til de bjergfyldte områder. Det førte til, at Geronimo i de næste mange år førte krig mod de hvide om ejerskab til området. Disse kampe varede de næste 17 år indtil den amerikanske militær i 1877 fangede ham og tvang ham til et liv som reservat-indianer.



Han flygtede tre gange fra reservatet og samlede krigere i modstand mod de hvide og havde fortsat sammenstød med den mexicanske hær. Utley skriver, at Geronimo havde stort krigsmod og strategisk forståelse og hans desperate krig i denne sidste fase kun varede så længe, fordi Geronimo var en modig anfører.

Imidlertid fremstår Geronimo som en hensynsløs og kynisk kriger i Utleys fremstilling og mindre som sit folks heltmodige frihedshelt. Således besluttede han i 1882 at angribe sit eget folks reservat for at få flere apache-indianere til at tilslutte sig hans gruppe.

Det fremgår også af bogen, at han beordrede små børn fra sin egen stamme kvalt og en medkriger fra hans egen stamme sagde om ham:  »Jeg har kendt Geronimo hele mit liv og jeg har aldrig kunne sige noget godt om ham.«

I 1886 erkendte Geronimo omsider sit nederlag til den amerikanske hær og måtte acceptere ydmygende forhold. Da han blev midt i 70erne truede han atter en gang med at starte en revolte og den amerikanske hær var nær gået i panik.



Endnu mens han levede fik Geronimo en kultstatus i USA. Han skrev en selvbiografi, der fik succes og da Theordore Roosevelt i 1905 skulle indsættes som præsident, blev Geronimo stjernen i showet - selvom han blev holdt skarpt bevogtet, når han var i nærheden af præsidenten. De to forblev i øvrigt venner.

I 1909 faldt en fuld Geronimo fra sin hest og døde senere af lungebetændelse. Han sidste ønske var at få lov til at blive begravet i sit hjemland og ikke i reservatet, men dette ønske blev ikke opfyldt.

Der er ingen tvivl om, at de amerikanske myndigheder opførte sig groft og hensynsløst over for Geronimos stamme. Da han blev født var den på 3.000 mennesker, men da han døde var den nede på godt 300. Og hæren havde gang på gang udvist stort brutalitet overfor apacherne.

Men Utley spørger på sin passionsløse måde, om Geronimo kan leve op til den rolle som folkehelt, som er blevet ham tildelt.     
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.