Valgkampen i USA har nået endnu en bund

USA-valg: Det startede med et billede af en afklædt kvinde. Nu er det blevet alvor. Republikanernes præsidentkandidater går efter ægtefællerne.

Donald Trump og hans kone Melanie.
Donald Trump og hans kone Melanie.

WASHINGTON: Det går hårdt til i den amerikanske præsidentvalgkamp på begge sider. Lige nu er det republikanerne, der fører an i nederdrægtighederne, der er rettet mod to af kandidaternes hustruer.

Det hele startede med, at en såkaldte »super-pac« - en pengetank der støtter en kandidat, uden at kandidaten direkte må kommunikere med den - viste billeder af den republikanske præsidentkandidat Donald Trumps hustru, Melanie Trump. En smuk tidligere supermodel, der ofte har ladet sig fotografere med mere eller mindre tøj på.

Super-pac’en offentliggjorde en serie billeder af Melanie Trump med meget lidt tøj på. Ikke noget der på nogen måde ville forarge i Europa. Men amerikanerne kan i perioder være ganske snerpede uden for Hollywood. Derfor var det meningen, at amerikanerne skulle blive så chokerede over de vovede billeder af en måske kommende førstedame, at de aldrig mere ville overveje at stemme på Trump.

Det fik selvfølgelig byggematadoren til at gå helt op i en spids og rettede beskyldningerne mod sin værste modkandidat, Ted Cruz, fordi super-pac’en støttede Cruz forud for primærvalget i Utah. Der er de ekstra snerpede. Cruz fik da også en jordskredssejr i denne mormon-stat. Selvfølgelig også af andre grunde.

Cruz benægtede selvfølgelig alt og sagde, at han ikke havde noget som helst at gøre med super-pacens valg af annoncer, hvilket lovmæssigt også er korrekt. Det har han givetvis ikke haft. Men det hjalp ikke på humøret i Trump Tower i New York, hvor »the Donald« bor sammen med sin hustru.

Trump blev så rasende, at han tweetede, »Pas på, Løgner Ted, eller jeg vil gå efter din kone«. Det fik Cruz helt op i det røde felt, og af mangel på ord stjal Cruz en berømt linje fra Michael Douglas i filmen »The American President«, hvor Douglas - alias præsidenten - siger til sin modstander, der lige har angrebet hans hustru: »Hold dig væk fra min kone. Hun er langt over dit niveau«. Hvilket så fik Trump til ikke alene at beskylde Cruz for at stjæle Trumps udenrigspolitik, men også at stjæle berømte sætninger fra film.

Denne komedie fortsatte så i flere dage, hvor Cruz nu gik til angreb på Trump for at tweete langt ude på aftenen og natten. »Hvad laver Trump oppe så sent. Jo, det er der, hvor han bliver mest bange. Og når han er bange, så går han til angreb«, sagde Cruz.

Vælgerne til gengæld står målløse på sidelinjen og ser på dette realityshow, der udspiller sig på den republikanske side af valgkampen, og på demokraternes banehalvdel er der forholdsvis ro, selv om Hillary Clintons ægtefælles også har været i skudlinjen. Dog for at være en skørtejæger, som har været Hillary Clinton utro et hav af gange. Nogen hævder endda, at ikke alle kvinder gjorde det frivilligt. Men på den front er der fred nu, mens kampen om Melanie Trump og Cruz' hustru, Heidi Cruz, udspiller sig.

Men hvad kunne Trump finde på? Der er næppe afklædte billeder af Heidi Cruz, og hun har ikke gjort nogen hemmelighed ud af, at hun for ti år siden led af en depression. Måske vil han forsøge at pille ved billedet af Heidi Cruz som en succesrig forretningskvinde med en fortid i Goldman Sachs. For kvinden ved Cruz’ side er absolut positiv for hans kampagne. Hun opfattes som dygtig, begavet og ambitiøs og med de menneskelige egenskaber, som Ted Cruz hævdes ikke at have. Til gengæld er Melanie Trump noget mere tilbageholdende, også fordi hun taler amerikansk med en tydelig accept. Men lige nu slås kandidaterne for at forsvare deres hustruer. Mod i virkeligheden ingenting.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.