Våbenstramning føres frem af Joe Biden

Den amerikanske præsident Barack Obama vil onsdag annoncere, at hans vicepræsident skal føre en ny våbenlov i marken.

USA: Præsident Barack Obama vil have sin vicepræsident Joe Biden til at stå for de forhandlinger, der skal føre frem til en stramning af den amerikanske våbenlov, skriver Reuters.

Meddelelsen ventes givet på en pressekonference senere onsdag, og udpegningen af Biden vil følge et tidligere set mønster, hvor Obama har valgt at lade Biden tage en ledende rolle i højt profilerede forhandlinger, sådan som det blandt andet skete ved finansforhandlingerne i fjor.

Det er næppe sandsynligt, at Obama vil gå i detaljer med det udspil, som Joe Biden senere skal føre frem, men snarere gøre rede for den proces, der skal arbejdes efter.

Obamas skridt kommer efter, at han i en følelsesladet tale efter massakren på en skole i byen Newtown i Connecticut sagde, at han i de kommende uger vil bruge »al den magt, der ligger i hans embede til at starte et arbejde, der skal forhindre sådanne fremtidige tragedier«.

Spørgsmålet om våbenkontrol i USA er et yderst kontroversielt emne, som deler den amerikanske befolkning på tværs af partiskel.

Magtfulde lobbyister som den indflydelsesrige National Rifle Association har hver gang, der har været optræk til stramninger, formået at få diverse forslag skudt ned, og samtidig ses den forfatningsmæssige ret til at bære våben som en hjørnesten i det amerikanske samfund.

Men med drabene på 20 seks-syv-årige børn på skolen i Newtown er forfærdelsen i USA i øjeblikket så stor, at der måske er en mulighed for at en ny våbenlov kan komme igennem Kongressen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.