Våbenekspert spår mindre blodige massakre med forbud

Det vil ifølge en dansk våbenekspert på sigt kunne redde liv, hvis amerikanerne vælger at forbyde den slags våben, som blev brugt til at dræbe 26 mennesker i Newtown.

USA: Assault weapons, stormvåben eller angrebsvåben. Begreberne flyver rundt omkring de våben, som præsident Barack Obama nu bakker op om et forbud mod.

Fælles for dem er, at de er halv- og fuldautomatiske og kan affyre mange skud på kort tid. De er designet til at dræbe en modstander i krig, og det vil redde liv, hvis amerikanerne vælger at forbyde dem. Det vurderer kaptajn Kristian Molbech Søndergaard, der er våbenekspert i Forsvarsakademiet.

- Hvis de våben ikke længere bliver solgt lovligt, så bliver de sværere at få fat i, og så vil det formentlig betyde, at skoleskyderierne bliver mindre blodige, siger kaptajnen og forklarer, hvordan et forbud kan redde liv:

- Skulle der ske et nyt skoleskyderi, og det sker med et lovligt våben, så vil det blive med en repeterriffel, hvor gerningsmanden selv fysisk skal lade riflen efter hver eneste skud.

Det vil give folk mulighed for at skride ind, inden gerningsmanden når at dræbe så mange, som det var tilfældet i Newtown i fredags, hvor 20 børn og seks voksne kvinder blev dræbt af kugler fra 20-årige Adam Lanzas halvautomatiske Bushmaster-riffel.

- Når man har et automatvåben, så kan man nå at skyde flere på kortere tid. Så i min verden vil det (et forbud, red.) lægge en dæmper på katastrofegraden af et skoleskyderi, understreger Kristian Molbech Søndergaard.

Med et forbud vil amerikanerne kun have lovlig adgang til rifler, som dem der for eksempel bruges til jagt herhjemme. De kan kun have op til fem patroner i magasinet og skal lades efter hvert skud.

Selv om der kommer et amerikansk forbud, så vil der formentlig gå en rum tid, før det sidste halv- eller fuldautomatiske våben er ude af den menige amerikaners hænder. Det vurderes, at der er op mod 300 millioner skydevåben i omløb i USA, hvoraf en stor skal inddrives på den eller anden måde, hvis et forbud bliver en realitet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.