USA truer Ukraine med sanktioner

Først indførte EUs medlemslande sanktioner mod de ansvarlige for volden i Ukraine, og nu truer USA med at følge trop.

USAs vicepræsident Joe Biden.
USAs vicepræsident Joe Biden.

USA: Den amerikanske vicepræsident advarede torsdag Ukraines præsident om, at USA er klar til at indføre sanktioner mod de personer, der har beordret tropper til at skyde på demonstranter i Kiev.

Advarslen fra vicepræsident Joe Biden blev leveret i en telefonsamtale med præsident Viktor Janukovitj, oplyser det Hvide Hus ifølge Reuters.

»Han opfordrede præsident Janukovitj til straks at trække alle sikkerhedsstyrker tilbage - politi, snigskytter, militære og paramilitære enheder, og irregulære styrker,« oplyser Det Hvide Hus i en erklæring, der fortsætter:

»Vicepræsidenten har gjort klart, at USA er parat til at sanktionere mod de embedsmænd, der er ansvarlige for volden«.

Torsdag aften blev EUs 28 medlemslande ved et hasteindkaldt møde enige om at indføre sanktioner mod de personer i Ukraine, som er direkte ansvarlige for de seneste dages vold og drab i hovedstaden Kiev.

»Dem, der er ansvarlige for brud på menneskerettighederne, skal stilles til ansvar,« sagde EUs udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton.

De seneste tre dage er situationen i Ukraine spidset til med tiltagende vold. Nogle kilder melder om 60 døde alene torsdag, mens andre sætter dødstallet så højt som 100.

En bus med regeringstropper, der blev tilbageholdt af demonstranter på Uafhængighedspladsen torsdag, fik ifølge BBC lov til at forlade pladsen natten til fredag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.