»USA bliver aldrig det samme igen«

USA er inde i en revolution, der ikke bare går bort efter primærvalgene. Et opgør med fortiden er i gang. Berlingske er til primærvalg i Iowa.

Demokraternes Hillary Clinton havde taget mand såvel som datter med til Des Moines i Iowa. Clinton kæmper for at tilgodese dele af Demokraternes venstrefløj, men bevæger sig stadig mere ind mod midten af partiet. Og det er en svær balancegang. Foto: Adrees latif
Demokraternes Hillary Clinton havde taget mand såvel som datter med til Des Moines i Iowa. Clinton kæmper for at tilgodese dele af Demokraternes venstrefløj, men bevæger sig stadig mere ind mod midten af partiet. Og det er en svær balancegang. Foto: Adrees latif

USA er under hastig forandring. Uanset hvem der kommer til at vinde præsidentvalget til november, så har valgkampen, der nu har varet i mere end et halvt år, skabt en revolution blandt vælgerne. Hvilket blev tydeligt ved valget i Iowa og vil blive endnu mere mærkbart ved primærvalget i New Hampshire den 9. februar.

Det er ikke mindst republikaneren Donald Trump og demokraten Bernie Sanders, der har sat en dagsorden. De har formået at mobilisere en vælgerskare, der ikke har været aktivi mange år. De har på hver deres måde engageret middelklassevælgere, som pludselig opdager, at de kan gøre en forskel, hvis blot de møder op og stemmer. Hvilket – på grund af amerikanernes politiske dovenskab og et besværligt partimæssigt registreringssystem – ikke har været almindeligt før.

Valgkampen i Iowa var blot et af de første tegn på, at vælgerne vil noget nyt. For Donald Trumps vedkommende er det den utilfredse middelklasse, der er vågnet og bliver bekræftet i, at den har god grund til at være rasende på de såkaldte »etablerede« politikere. For de har – ifølge Trump – været inkompetente og har ført USA ud i en historisk nedtur, hvor den almindelige amerikaner har mistet job og værdighed.

For Sanders er det opgøret med den allerrigeste del af den amerikanske befolkning – de såkaldte en-procenter – der er på spil. Det er dem, der ifølge Bernie Sanders sidder på formuerne og ikke betaler skat. SomSanders siger til stor jubel blandt sine tilhængere.

»Det er på tide, at politikerne bekymrer sig om de 99 procent og ikke den ene procent, der ikke bidrager gennem skatten til samfundet.«

Republikaner stemmer på Demokraterne

Demokraternes venstrefløj har forlængst vundet kampen i partiet og befinder sig et eller andet sted mellem den næsten beton-socialistiske Bernie Sanders og en Hillary Clinton, der kæmper for at tilgodese noget af venstrefløjen hos Demokraterne, men i øvrigt bevæger sig mere ind mod midten af partiet. Det er en svær balancegang her i begyndelsen, hvor det drejer sig om marginaler. Men det handler for hende om at hente nogle af Bernie Sanders potentielle vælgere over på sin side.

Det slående i valgkampen i Iowa har imidlertid væretinteressen for valget. Det er ikke partilinjerne, der skiller. Man finder både republikanere hos Demokraterne og demokrater hos republikanere. Især republikanske midtervælgere har i denne valgkamp vist interesse for Hillary Clintons kampagne, fordi en del af dem har svært ved at se sig selv i en kandidat som Donald Trump eller en anden af spidskandidaterne i Iowa, Ted Cruz.

»USA bliver aldrig det samme igen«

»Jeg har altid stemt republikansk, men denne gang overvejer jeg at stemme på Hillary Clinton. Jeg kan slet ikke finde mig selv i Det Republikanske Parti lige nu. Jeg er en liberal republikaner, men den slags er en uddøende race,« siger Ben Dodson, som Berlingske møder uden for den skolebygning, Hillary Clinton holder møde i.

Hvis Ben Dodson skulle stemme på en republikaner, ville det blive Jeb Bush – tidligere guvernør og i øvrigt bror til den forrige amerikanske præsident, George W. Bush. Hans chancer er dog så ringe – også i de kommende primærvalg – at det næsten vil være et spild af stemme at satse på ham, mener Dodson. Og sådan er der mange, der føler sig hjemløse. Men der er også enkelte midterdemokrater, som synes, at partiet er kommet for langt til venstre.

»Ja, USA er allerede forandret. Det bliver aldrig det samme igen«, siger Kate Andrews, som også står uden for skolen. Hun mener, at partiet er gået for langt til venstre. Men der for hende at se intet alternativ, fordi hun også synes, at Hillary Clinton på nogle områder har bevæget sig ud på venstrefløjen.

»Finanskrisen og tabet af arbejdspladser har ændret alt for amerikanerne. Vi føler ikke længere, at vi er noget særligt. At vi er exceptionelle, som vi altid har fået at vide, at vi er. Vi er blot en nation mellem alle andre. Og det er det, jeg ønsker, at politikerne tager alvorligt. At vi har mistet indflydelse og dermed økonomisk indflydelse i verden,« siger Kate Andrews og tilføjer:

»Når man tænker over, hvad USA har gennemgået de seneste 10 til 15 år med krige, terror og økonomisk krise, så ville det være mærkeligt, hvis det ikke også ville afspejle sig i et ændret USA.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.