USA afviser Assads tale

Det amerikanske udenrigsministerium kalder den syriske præsidents tale »et meningsløst forsøg på at bevare magten«.

SYRIEN: Ligesom EU, Tyrkiet og den syriske opposition langer USA nu også ud efter den syriske præsident Bashar al-Assad, efter han søndag holdt tale i hovedstaden Damaskus.

Det amerikanske udenrigsministerium afviser præsidentens tale og kalder den »et meningsløst forsøg på at bevare magten i et krigshærget land«. Stormagten opfordrer samtidig den stærkt pressede præsident til at træde tilbage. Det skriver Reuters.

- Assads tale er endnu et forsøg fra regimet på at klynge sig til magten og gør intet for at fremme det syriske folks ønske om en politisk overgang, udtaler Victoria Nuland, talskvinde for det amerikanske udenrigsministerium, i en erklæring ifølge Reuters.

- Hans initiativ er løsrevet fra virkeligheden, det undergraver Lakhdar Brahimis (FNs fredsmægler i Syrien, red.) bestræbelser, og det vil kun tillade yderligere blodig undertrykkelse af det syriske folk, tilføjer hun.

I sin tale opfordrede præsident Assad til national mobilisering i krigen mod »terrorister«, som det syriske styre konsekvent kalder oprørerne, og samtidig lancerede han et såkaldt »fredsinitiativ«.

- Hans udtalelser er bare gentagelser af det, han hele tiden har sagt. Det er de samme løfter, som han har givet os. Eftersom Assad ikke længere har tilpas autoritet til at repræsentere det syriske folk, så har hans ord mistet overtalelsesevnen, sagde Tyrkiets udenrigsminister Ahmet Davutoglu efter talen.

Også den britiske udenrigsminister, William Hague, kritiserede talen. Han sagde, den var fyldt med »tomme løfter om reformer, der ikke narrer nogen«.

EUs udenrigschef, Catherine Ashton, gentog ligeldes søndag, at Bashar al-Assad bliver nødt til at gå af som præsident.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.