Ukraine-fredsplan ligger i respirator

Kampe i det krigshærgede østlige Ukraine truer beboelsesområder og tvinger skoler til at lukke, oplyser de internationale observatører.

Våbenhvilen i Østukraine er officielt stadig gældende. Men det er ikke let at se, hvis man kaster et blik på de internationale observatørers offentlige logbøger fra de seneste dage. Arkivfoto.
Våbenhvilen i Østukraine er officielt stadig gældende. Men det er ikke let at se, hvis man kaster et blik på de internationale observatørers offentlige logbøger fra de seneste dage. Arkivfoto.

MOSKVA: Våbenhvilen i Østukraine er officielt stadig gældende. Men det er ikke let at se, hvis man kaster et blik på de internationale observatørers offentlige logbøger fra de seneste dage.

■ 2. marts kl. 13:24-13:47: »40-50 skudsalver fra maskingevær. Talrige enkeltskud fra mindre skydevåben. 28 eksplosioner fra mortergranater. Flere end 40 skud med kanon fra pansret mandskabsvogn.«

■ 29. februar kl. 7:42-11:35: »Over 174 eksplosioner fra artilleri og mortergraner. To uidentificerede eksplosioner. 25-35 enkeltskud fra lette og tunge automatvåben, 30 mm kanoner og granatkastere.«

■ 23. februar: »Observatørmissionen noterede 794 overtrædelser af våbenhvilen i Donetsk-regionen«.

Ifølge fredsaftalen, den såkaldte Minsk-aftale, burde der være stille langs frontlinjen. De tunge våben, herunder kampvogne, burde forlængst være trukket bort fra fronten, der zigzagger sig ned mellem positioner kontrolleret af de russisk-støttede oprørstyrker og områder, hvor den ukrainske hær har kontrollen.

Fra september og flere måneder frem blev de basale krav i aftalen faktisk overholdt. Våbnene tav. Men de seneste uger er antallet af skudvekslinger taget til, og antallet af træfninger er nu på et niveau, der ikke er set siden sommer, oplyser observatørerne fra sikkerhedsorganisationen OSCE.

»Langs kontaktlinjen fanges civile i kamphandlinger, fordi parterne placerer militært udstyr tæt på beboelsesområder,« sagde Alexander Hug, souschef for observatørmissionen fredag på et pressemøde.

Alexander Hugs pressemøde var en lang liste over nye overtrædelser af den skrøbelige fredsplan. I nogle områder kan børn ikke længere gå i skole på grund af skyderiet, ligesom granater har ramt beboede lejligheder, og landminer udlagt af oprørsstyrkerne har kostet mange liv, opremsede Hug.

Et skridt fremad – eller hvad?

De nye skudvekslinger dannede således det værste tænkelige akkompagnement, da ministre fra Rusland og Ukraine, flankeret af deres kolleger fra Frankrig og Tyskland, mødtes i Paris torsdag aften for at diskutere netop håndhævelsen af fredsaftalen.

Den franske udenrigsminister, Jean-Marc Ayrault, kaldte mødet »et skridt fremad«. Ifølge ham enedes parterne om at arbejde for en løsladelse af alle krigsfanger inden 30. april og om afholdelse af lokalvalg inden udgangen af juni.

Andre var mindre optimistiske. Begge skridt burde ifølge fredsaftalen være taget allerede sidste år. Ifølge aftalen skulle Ukraine revidere sin forfatning, så de oprørskontrollerede områder får øget selvstyre. Til gengæld skulle Kiev igen have kontrol med den pivåbne østgrænse mod Rusland, mens alle udenlandske – det vil sige russiske – tropper skulle trækkes ud af Østukraine.

De krav har ingen af parterne levet op til. Militært isenkram og tropper krydser ifølge den ukrainske regering fortsat frem og tilbage over Ukraines østgrænse. Ukraines præsident, Petro Porosjenko, kan ikke samle flertal i parlamentet for de lovede forfatningsreformer, og afstemningen er nu udskudt på ubestemt tid. Samtidig er det svært at forestille sig, hvilken mirakuløs forbedring af sikkerhedssituationen der inden for få måneder skulle gøre det realistisk for ukrainske politikere at deltage i en valgkamp i de oprørskontrollerede områder.

Begge parter kræver i munden på hinanden, at den modsatte side skal tage det første skridt. »Sikkerhed først. Uden sikkerhed kan vi ikke komme videre,« sagde den ukrainske udenrigsminister, Pavlo Klimkin, om muligheden for et lokalvalg.

»Det er umuligt at tage yderligere skridt, med mindre Ukraine implementerer det, der står i Minsk-aftalen,« sagde Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov.

Frankrig og Tyskland har dog ikke tænkt sig at lægge Minsk-aftalen i graven, selv om den – ifølge den russiske kommentator Dmitrij Trenin – allerede ligger i respirator. Størstedelen af aftalen overholdes ikke, men antallet af civile ofre er trods alt reduceret markant. Blusser krigen op på ny, er risikoen, at de russiskstøttede oprørere erobrer nye store landområder, som det skete i kølvandet på den første kuldsejlede fredsaftale sidste år. Ifølge en nylig rapport fra OSCE-observatørerne har oprørerne mindst 88 kampvogne ikke langt fra fronten.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.