»Udviklingen i Ukraine kræver nye svar«

Europa skal gøre sig mindre afhængig af gas udefra såsom fra Rusland. Men hvad, der konkret kan gøres lige nu, gives der ingen klare svar på i EU.

I oktober 2013 begyndte man at anlægge den bulgarske del af gasledningen South Stream, som også skal forsyne andre EU-lande med gas, og som er blevet et stridspunkt i unionens forhold til Rusland. EU mener nemlig, at det er konkurrenceforvridende, at det russiske energiselskab Gazprom ikke vil tillade andre selskaber at benytte rørledningen, og det er med til at opildne EU til at gøre sig mindre afhængig af gas fra Rusland. Foto: AFP
I oktober 2013 begyndte man at anlægge den bulgarske del af gasledningen South Stream, som også skal forsyne andre EU-lande med gas, og som er blevet et stridspunkt i unionens forhold til Rusland. EU mener nemlig, at det er konkurrenceforvridende, at det russiske energiselskab Gazprom ikke vil tillade andre selskaber at benytte rørledningen, og det er med til at opildne EU til at gøre sig mindre afhængig af gas fra Rusland. Foto: AFP

BRUXELLES: At få blot et par korte udtalelser fra EUs kommissær for energi, Günther Oettinger, en af de dage, hvor han mødes med OPECs generalsekretær, Ukraines energiminister, Juri Prodan, og taler i telefon med russerne, er ikke nemt. Den højspændte politiske situation mellem Rusland og Ukraine svæver i rummet under dette års »EU Sustainable Energy Week«. Hvor det også er tydeligt, at der ikke gives klare svar på, hvordan EU gør sig mindre afhængig af Rusland på energifronten her og nu.

I sit oplæg i salen i Charlemagne-bygningen skærer Oettinger det ud i pap:

»Rusland er vores vigtigste eksterne energileverandør, og Ukraine er et nøgletransitland for energiressourcer til EU«.

Oettinger forklarer, at der derfor er behov for at sætte skub i arbejdet med den sydlige gaskorridor, hvor gas fra Det Kaspiske Hav kan sendes til en række EU-lande uden om Rusland. Og at der også er et ønske om et forstærket »partnerskab« med Norge, der ligeledes er en vigtig leverandør af gas.

Men det er på sigt, og lige her og nu kommer 39 procent af den gas, som EU importerer, fra Rusland. Og »udviklingen i Ukraine kræver nye svar«, som Oettinger diplomatisk siger, da han uddyber efter oplægget. Men hvilke er der? Oettinger forklarer, at formålet med telefonsamtalen med Rusland er »at aftale med den russiske minister, hvornår vi kan have nye datoer klar for forhandlinger«. Disse forhandlinger drejer sig om to besværlige punkter: Gaskonflikten mellem Rusland og Ukraine samt South Stream, et omstridt russisk gasrørledningsprojekt der skal forsyne blandt andre flere central-og sydeuropæiske EU-lande med gas.

Lukket for gashanerne

Gaskonflikten, eller måske snarere gaskrigen, medfører, at Rusland nu har lukket for gassen til Ukraine. For Ukraine har ikke betalt sin regning. Ukraine har til gengæld lagt sag an mod Rusland for at have betalt overpris for gassen. I 2011 tilsluttede Ukraine sig EUs Energy Community. EU har påpeget, at det er i strid med EUs konkurrenceregler, at Rusland tvinger Ukraine til at betale for store mængder gas, selv om der skal bruges mindre. Ligesådan med pålægget fra russisk side om at Ukraine ikke må videresælge eventuel overskydende gas. Et resultat af mødet mellem Ukraines energiminister, Juri Prodan, og Oettinger er i øvrigt blevet, at EU og Ukraine har aftalt, at Ukraine kan forsynes med en større mængde gas fra Slovakiet, som landet har købt af russerne, men ikke får brug for.

Hvad South Stream angår, siger Oettinger:

»Vi har intet imod South Stream, forudsat at dette projekt ikke gør vold på EUs regler«. Det er netop sagen. EU er utilfreds med, at den russiske gasgigant Gazprom ikke vil tillade andre forsyningsselskaber at bruge rørledningen. Det er igen et brud på EUs konkurrenceregler.

EU har tidligere været villige til at se gennem fingre med, at russerne med South Stream overtrådte konkurrencereglerne. Men der lyder andre toner, efter at Rusland har annekteret Krim-halvøen. I et interview til Frankfurt Allgemeine tidligere på måneden sagde Oettinger ligeud, at »med borgerkrigslignende tilstande i det østlige Ukraine og uden Moskvas anerkendelse af regeringen i Kiev« var der ikke udsigt til, at man foreløbig ville nå frem til en løsning på striden.

Irak og olien

I EU-Kommissionens knap en måned gamle udgivelse »EU, Energy Security Strategy«, der ligger i stabler i foyeren uden for salen, fremgår det, at det ikke blot er gas, men også råolie, som EU i stor stil importerer fra Rusland.

Ligesom der importeres olie fra Mellemøsten. Er den kaotiske situation i Irak ikke et godt eksempel på, at EU ville gøre klogt i at gøre sig mindre afhængig af en ustabil region?

Oettinger overhører spørgsmålet om afhængighed af regionen og svarer blot, at »OPEC har gjort det klart, at fordi et par af deres lande ikke kan levere forsyninger, er der ingen problemer. Irak står kun for fire procent af den olie, EU bruger. Vi så også tidligere, da der var problemer med situationen Libyen, at det ikke havde nogen reel betydning«.

Energikommissæren tilføjer, at hvad Irak angår, håber man naturligvis ikke, at »situationen udvikler sig til en borgerkrig«.

I værste fald

I sit oplæg i salen har Oettinger også redegjort for mål for EU på energifronten. Blandt andet skal mindst 27 procent af EUs energiforsyning i 2030 komme fra vedvarende energi. Ligeledes forklarer Oettinger, at »udfordringen for EU er at skabe vækst, samtidig med at man mindsker energiforbruget«.

Men hvordan? Afdelingschef i EU-Kommissionens Energidirektorat Marie Donnelly tager tråden op i en rundbordsdiskussion:

»Man kan tage en sweater på, lukke for vinduet,« siger hun pædagogisk hen mod slutningen af mødet. For den enkelte forbruger har også et ansvar for at spare på energien. Undervejs har Donnelly været rundt om en række punkter vedrørende mulig energibesparelse. Men hun vender tilbage til EUs importafhængighed. Donnelly påpeger, at gaslagrene lige nu er fyldte, men at det altid er klogt at forberede sig på et »worst case scenario«. Som Donnelly siger:

»Hvilke medlemslande lider først, hvis der er problemer med for eksempel gasforsyningen? Vil medlemslandene have alternative energikilder? Og hvad bruges gassen til? Kan den på nogle områder måske erstattes af elektricitet?« Igen er Rusland til stede i rummet uden at være der.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.