Udenrigsministeriet: Indien tager voldtægtssag »meget alvorligt«

Både de danske og de indiske myndigheder ser meget alvorligt på gruppevoldtægten af en dansk kvinde i Indien, og Udenrigsministeriet oplyser, at kvinden vil få professionel hjælp ved ankomst til Danmark.

Her ved banegården i New Delhi blev en dansk kvinde voldtaget af flere mænd.
Her ved banegården i New Delhi blev en dansk kvinde voldtaget af flere mænd.

Den danske kvinde, der tirsdag blev udsat for en gruppevoldtægt i den indiske hovedstad New Delhi, er på vej hjem til Danmark, hvor der vil vente hende professionel hjælp, støtte og omsorg. Det fortæller Ole Egeberg Mikkelsen, chef for Udenrigsministeriets Borgerservice.

»Det er en sag, vi ser på med meget stor alvor. Det er heldigvis sjældent, at der sker så alvorlige overgreb på danske statsborgere i udlandet, men det her er desværre sket, og derfor har den danske ambassade i New Delhi og Udenrigsministeriets Borgerservice ydet en stor indsats for at bistå kvinden,« siger Ole Egeberg Mikkelsen.

»Hun er onsdag på vej hjem til Danmark, og det er blevet sikret, at hun får den professionelle hjælp, støtte og omsorg, som hun har brug for. Der er også - via ambassaden i New Delhi - tæt kontakt til indisk politi for at sikre, at der sker en efterforskning i Indien, ligesom at dansk politi og indisk politi også er i kontakt. De indiske myndigheder tager sagen meget alvorligt,« siger han.

Den 51-årige kvinde, der var på ferie i Indien, henvendte sig tirsdag til mand i et af New Delhis populære backpackerområder for at spørge om vej, da hun var faret vild på vej tilbage til sit hotel. Det udviklede sig til, at flere mænd truede hende med en kniv og førte hende til et afsides sted, hvor de voldtog hende.

Ole Egeberg Mikkelsen kan ikke oplyse om kvindens fysiske og psykiske tilstand, men han understreger, at man gør alt for at »bistå hende i den svære situation«. Han har ikke tidligere hørt om lignende overgreb på danskere.

»Den her type overgreb er meget sjældne, og selv om voldtægtssager med danskere forekommer i udlandet indimellem, kan jeg i hvert fald ikke i mine mange år i tjeneste erindre noget, der minder om det her,« siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.