Udenrigsministeren i kovending: Send våben til Syrien

Danmark opgiver modstanden mod at ophæve EUs forbud mod at bevæbne Syriens oprørere. Våbenstøtte er et bedre alternativ end status quo, fastslår udenrigsminister­ Martin Lidegaard.

Et medlem af Den Frie Syriske Hær klatrede mandag igennem et vindue i Aleppo. Verden kan ikke se passivt til, mens lidelserne i Syrien fortsætter, mener udenrigsminister Martin Lidegaard (R). Derfor går Danmark nu ind for at ophæve EUs forbud mod at bevæbne Syriens moderate oprørere.
Et medlem af Den Frie Syriske Hær klatrede mandag igennem et vindue i Aleppo. Verden kan ikke se passivt til, mens lidelserne i Syrien fortsætter, mener udenrigsminister Martin Lidegaard (R). Derfor går Danmark nu ind for at ophæve EUs forbud mod at bevæbne Syriens moderate oprørere.

Danmark er nu parat til at give grønt lys for våbenstøtte til de moderate syriske oprørere.

Det fastslår udenrigsminister Martin Lidegaard (R), der dermed gør op med Danmarks hidtidige modstand i EU mod at ophæve våbenembargoen over for Syrien.

»Endnu flere våben i Syrien er ikke uproblematisk. Men status quo er et endnu værre scenarium, og jeg vil sammen med vore allierede overveje, hvordan vi kan give de moderate oprørere momentum på slagmarken. Hvordan vi kan øge støtten – også i den hårde ende?,« siger Martin Lidegaard i et interview med Berlingske efter ministerens besøg i sidste uge hos den syriske oprørsregering i det sydøstlige Tyrkiet.

Udenrigsministeren understreger, at der er et akut behov for at få åbnet en humanitær korridor i Syrien, så de millioner af nødlidende syrere, der er fanget i krigshandlingerne, kan få hjælp. Men det kræver militære muskler.

»Og da vi jo ikke er dér, hvor vi ønsker at sætte vore egne styrker ind, vil det kræve, at man forsyner nogle af de oprørsgrupper, vi tror på, med de nødvendige våben, og det er der jo også nogle lande, der overvejer i øjeblikket,« siger Martin Lidegaard.

Perverst samarbejde

Danmark har hidtil været modstander af at bevæbne de moderate oprørere, ikke mindst fordi våbnene risikerer at havne i hænderne på de islamiske ekstremistiske oprørere. Den problemstilling er fortsat dybt relevant, påpeger Martin Lidegaard, der dog understreger, at den nuværende situation også er dybt bekymrende. Ikke mindst fordi de ekstremistiske oprørere har masser af våben, som de også bruger mod de moderate oprørere.

»Det bekymrer mig virkelig, at de mere ekstremistiske grupper begynder at fylde så meget. Det er ikke længere en tofrontskrig, men en krig med tre fronter, og der er et dybt perverst samarbejde mellem ekstremisterne og regimet vendt mod de moderate oprørere, og jo længere tid konflikten varer, desto mere kan man frygte, at ekstremisterne får held til at tiltrække og mobilisere endnu flere folk udefra, og så bliver det for alvor svært at få lagt konflikten ned igen,« siger ministeren.

Han peger også på et andet problem ved ekstremisterne i Syrien: De tiltrækker unge mænd fra Vesten, herunder Danmark, der drager af sted for at føre hellig krig.

»Vi risikerer at få disse foreign fighters tilbage til vore egne samfund som toptrænede i død og ødelæggelse,« advarer Martin Lidegaard, som også af den grund nu kalder status quo i Syrien for »uholdbar«.»Jeg kommer hjem fra mit besøg med en erkendelse af, at den nuværende situation i Syrien ikke kan fortsætte. På alle parametre går det den forkerte vej med flere og flere ofre, flere og flere flygtninge og flere og flere ekstremister. Og jeg ser to muligheder, som ikke er uden problemer, men som er bedre end status quo,« forklarer udenrigsministeren.

Regimet som en del af løsningen

»Enten bliver vi nødt til at lave en forhandlet løsning med regimet, altså kaste alt ind for at prøve at få en politisk løsning. Eller også må vi støtte de kræfter, vi tror på, militært,« siger Martin Lidegaard.

En forhandlet løsning, siger du. Betyder det, at oppositionen skal overbevises om, at den er nødt til at slå en handel af med præsident Assad?»Det, der er udfordringen med en forhandlet løsning, er selvfølgelig, at vi dybest set ikke har noget ønske om at forhandle med Assad. Ikke noget ønske om på nogen måde at inddrage ham i Syriens fremtid – for han har for meget blod på hænderne. Men det er altså ham, der sidder i stolen, så han er svær at undgå, hvis det er den vej, forhandlingsvejen, man går. Ikke nødvendigvis sådan at Assad personligt behøver at være en del af den løsning, man finder, men at hans regime bliver en del af den,« siger den radikale udenrigsminister, der ikke lægger skjul på, at det er lidt som at vælge mellem pest og kolera.

»Det er en af den slags udfordringer, hvor der er rigtigt store problemer, uanset hvilken vej man vælger. Men jeg vil omvendt sige, at status quo heller ikke er et valg, der på nogen måde er tiltrækkende. Og jeg synes ikke, at vi kan leve meget længere med ikke at træffe et valg mellem de to alternativer,« fastslår Martin Lidegaard, der ikke lægger skjul på, at han personligt foretrækker øget støtte til de moderate oprørere.

»Måske kan det også være med til at fremtvinge en forhandlingsløsning,« siger Martin Lidegaard.

Oppositionen vil anerkendes

Den midlertidige regering, som Syriens opposition har dannet, vil anerkendes diplomatisk på samme måde, som oprørernes midlertidige styre blev det i Libyen, mens Gaddafi stadig var ved magten. Vil Danmark gøre det?

»Nu ved jeg ikke, om Libyen er noget forbillede, men jeg forstår godt spørgsmålet. Indirekte er oppositionens regering jo anerkendt, men jeg vil ikke udelukke, at den kan få den anerkendelse, den efterspørger. Når det ikke er sket endnu, skyldes det, at dynamikken blandt de mange syriske grupper er så stor, at det er svært at fastholde præcist, hvem de repræsenterer og hvornår. Derfor var mit budskab til den midlertidige premierminister også, at der er brug for et mere stabilt bagland og et klarere billede af, hvem regeringen repræsenterer,« siger Martin Lidegaard, der efterlyser en masterplan for Syriens genopbygning den dag, freden måtte indfinde sig.

»Skulle vi ikke for en gangs skyld være på forkant og allerede nu begynde at diskutere, hvordan vi vinder freden? Hvad skal der til for at skabe investeringer, produktion og arbejdspladser meget hurtigt? Den strategi mangler vi altid, når væbnede konflikter får en ende, og den strategi er helt afgørende. For vi vil stå med tusindvis af unge arbejdsløse mænd, der kun har lært én ting, nemlig at føre krig. Hvis vi ikke kan tilbyde disse unge mænd et alternativ, går det galt igen,« siger Martin Lidegaard.

Du er stærkt bekymret over de islamiske ekstremisters fremmarch i Syrien. Men har du eventuelt sammen med EU-kollegerne gjort noget for at få standset finansieringen og bevæbningen af de ekstremistiske grupper. Den kommer jo fra nogle af de arabiske golfstater?

»Det er jo en af vor moderne tids absurditeter, at den terror, som vi gør alt for at bekæmpe, finansierer vi indirekte gennem vort høje olieforbrug og forbrug af gas, som de mellemøstlige regimer tjener penge på og kanaliserer videre til de ekstremistiske grupper i Syrien og andre steder i Mellemøsten. Selvfølgelig bliver der lagt et pres på disse regimer for at få dem til at standse støtten, men desværre kan vi ikke sige, at det virker synderlig overbevisende,« erkender Martin Lidegaard.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.