Tyrkisk-tyske feminister: Islam har brug for en seksuel revolution

Overgrebene i Køln er en advarsel til et svagt Europa om behovet for et opgør med Islams seksuelle undertrykkelse. Sådan lyder budskabet fra to hårdtslående tyske feminister med indvandrerbaggrund

»Vi er nødt til at indse, at der er tale om et kultursammenstød. De unge mennesker er seksuelt uhæmmede, fordi de altid har været seksuelt undertrykt. Hvis nogen forgreb sig på deres søstre på den samme måde, ville de øjeblikkelig gribe til våben,« siger Seyran Ates, kvindesagsforkæmper
»Vi er nødt til at indse, at der er tale om et kultursammenstød. De unge mennesker er seksuelt uhæmmede, fordi de altid har været seksuelt undertrykt. Hvis nogen forgreb sig på deres søstre på den samme måde, ville de øjeblikkelig gribe til våben,« siger Seyran Ates, kvindesagsforkæmper

BERLIN: Efter de grufulde overgreb på kvinder i nytårsnattens Køln er Tyskland blevet kastet ud i en intens og følelsesladet debat om betydningen af gerningsmændenes kulturelle ophav.

Flere debattører i både Danmark og Tyskland har insisteret på, at kvindesynet i Vesten er mindst lige så problematisk som kvindesynet i islamiske lande. At det med andre ord ikke giver mening at skyde skylden på den islamiske kultur, som de fleste af overgrebsmændene med overvejende sandsynlighed tilhører.

Men den udlægning støder ikke på forståelse hos den tyske kvindesagsforkæmper Seyran Ates, der med livet som indsats har ført en årelang kamp mod kvindeundertrykkelse i muslimske miljøer.

»Vi er nødt til at indse, at der er tale om et kultursammenstød. De unge mennesker er seksuelt uhæmmede, fordi de altid har været seksuelt undertrykt. Hvis nogen på samme måde forgreb sig på deres søstre, ville de øjeblikkelig gribe til våben. De lever i miljøer, hvor sex er tabu, og hvor seksualitet er stærkt reglementeret og kontrolleret. Derfor udnytter de situationen,« siger Seyran Ates til Berlingske.

Samme vurdering lyder fra en anden af Tysklands prominente islamkritikere og kvindesagsforkæmpere, Necla Kelek.

»I dette tilfælde spiller den islamiske kulturbaggrund naturligvis en stor rolle,« siger Kelek, der ligesom Seyran Ates har tyrkisk baggrund.

»De unge mænd er vokset op i en patriarkalsk kultur. Derfor er de både gerningsmænd og ofre. Vi må ikke lade dem alene. De er allerede alene i vores land, uden familie, uden hjemstavn, uden vante strukturer. De kan ikke håndtere deres daglige frustrationer. Derfor udsøger de sig den svageste i gruppen, nemlig enlige kvinder. De mener, at de har den moralske ret dertil. Vi må give dem en chance for at disciplinere sig selv og forklare dem, hvordan man lever sammen og opfører sig i et frit samfund. Hvis de ikke kan eller vil dette, er de i det forkerte land,« siger den 58-årige sociolog og forfatter.

Islam har brug for en seksuel revolution

52-årige Seyran Ates med de tyrkisk-kurdiske rødder har siden begyndelsen af 80erne kæmpet en modig kamp mod de fundamentalistiske tyrkiske miljøer i hjembyen Berlin. Hun har råbt højt om problemerne med tvangsægteskaber og æresdrab blandt tyrkere i Tyskland og har markeret sig som kompromisløs modstander af det muslimske tørklæde, som hun anser for at være kvindeundertrykkende. Og som advokat har hun været i skudlinjen for at ændre på tingenes tilstand. Og det bogstavelig talt:

Som frivillig hjælper på et berlinsk rådgivningscenter for kvinder af anden etnisk herkomst blev Ates i 1984 livsfarligt såret, da en tyrkisk ultranationalist udførte et skudattentat på hendes kvindelige klient.

I 2006 hjalp Ates som advokat en tyrkisk kvinde med at blive skilt fra sin voldelige ægtemand. På åben gade gik den forsmåede ægtemand til angreb på både eks-hustruen og Ates, der også begyndte at modtage trusler fra tyrkiske fundamentalister.

I en periode nedlagde hun sin advokatpraksis og trak sig kort efter fra offentligheden, men i 2009 dukkede hun op med bogen med den provokerende titel »Islam har brug for en seksuel revolution«. Igen modtog hun en serie mordtrusler og måtte atter gå under jorden.

Der skal dog mere til for at holde Seyran Ates ude af den offentlige debat. Siden har hun udgivet endnu en bog om sit forhold til hjemlandet Tyskland, men har kun sjældent givet interview.

Trods fundamentalistiske forsøg på at skræmme hende til tavshed, holder hun stadig fast i, at islam netop har brug for et gennemgribende opgør med en forældet seksualmoral.

»Den arabiske og muslimske verden har svært ved at acceptere den frie, seksuelle selvbestemmelse. De må lære at acceptere, at kvinder og mænd uden for ægteskabet har ret til at gøre sig seksuelle erfaringer under eget ansvar,« siger Seyran Ates.

»Religiøse mennesker må naturligvis kritisere det, hvis de har lyst, men de har ingen ret til at forbyde det, og de har ikke ret til at udøve socialt pres som følge af dette. Dermed siger jeg: Islam og den arabiske verden er nødt til at lære, at sex er noget meget personligt og intimt, som mennesker selv har ansvar for. Denne vej mod oplysningen er Islam nødt til at slå ind på.«

Alkohol, mænd og festligheder

Da Seyran Ates hørte om overgrebene nytårsaften i Køln, var hun ikke synderlig overrasket.

»Det sker hvert år – på Taksim-pladsen i Istanbul, og i Berlin, hvor jeg bor – at der er overgreb fra arabiske og tyrkiske muslimske unge, der misbruger en løssluppen situation. Det er ikke noget nyt,« siger Ates.

»Men jeg blev chokeret, da det gik op for mig, at der var tale om unge mænd, der var gået sammen for at begå overgreb, mens både politi og andre mænd tilsyneladende slet ikke bemærkede noget,« forklarer Ates.

»Disse unge mænd udnyttede øjeblikket til at gøre noget, som vi har haft problemer med i årtier. For at sige det sådan: Der findes seksuel vold mod kvinder over hele verden, uanset religion og kulturel baggrund. I det ærkekatolske Brasilien er der hvert år overgreb og voldtægter under karnevalet. Alkohol, mænd og festligheder fører til overgreb. For mig som kvindesagsforkæmper er det et fænomen, som vi har forsøgt at tematisere i årevis«, siger Ates.

Der er dog et »men«, mener kvindesagsforkæmperen.

»Hvis vi ser på de arabiske unge og unge med indvandrerbaggrund, så ser vi en stigende tendens. I den diskussion er vi nødt til at tillade os selv at sige »ja, men«,« siger Ates og henviser til, at det kan være svært at diskutere problemer med islamisk kultur i Tyskland.

»Diskussionen i Tyskland er præget af stor angst,« påpeger Seyran Ates.

»Den tyske virkelighed er sådan, at det ene flygtningehjem efter det andet bliver sat i brand. Vi har en temmelig prekær situation, hvor vi har med daglig racisme og fremmedfjendskhed at gøre. I den situation har vi en kæmpe angst for sige, at det høje antal af flygtninge, der ikke er bekendt med vores værdier og vores måde at leve på, giver nye og store problemer og udfordringer. Netop fordi der er tale om en angst, der i et vist omfang er berettiget, fordi de unge mænd er så uhæmmede,« siger Ates.

Heller ikke Necla Kelek mener, at der er meget plads til at diskutere integrationspolitiske krav i den tysk debat. Ganske vist er diskussionen om kvindesynet i islam blusset op efter Køln, men alligevel venter Necla Kelek langtfra, at der vil være tale om dybdegående diskussion af de reelle udfordringer.

»Hver eneste gang mennesker, der er socialiseret i islam, begår den slags overgreb – som under karikaturkrisen i Danmark eller når der sker æresdrab eller noget som mordet på Theo van Gogh – opstår der en diskussion, men ellers diskuterer vi ikke,« siger hun.

Intakt jomfruhinde

Necla Kelek er berygtet i Tyskland for sin særdeles bramfrie islamkritik, som hun gerne lufter i debatprogrammer på TV og i en række bogudgivelser, senest »Chaos der Kulturen« (»Kulturernes kaos«, red.) fra 2012.

»Islam er efter min mening ikke nogen religion. Den er et system til at beherske mennesker, og islam foreskriver mandlig dominans,« siger Necla Kelek.

»Islam forventer underkastelse af mændene. Den yngre skal lytte til den ældre, der fortæller ham, hvad han skal gøre, og hvad han ikke skal gøre. Dermed er socialiseringen af den enkelte som selvstændigt handlende besværliggjort, fordi man dermed svigter sin fader eller de ældre.«

I bogen »Die fremde Braut« (»Den fremmede brud«, red.) fra 2005 fortæller Necla Kelek historien om sin familie, der i 1966 udvandrede fra Tyrkiet til Tyskland, hvor faderen blev stadig mere religiøs og blandt andet forbød sin datter at dyrke sport, så hun kunne holde sin jomfruhinde intakt.

»Vi har en kvindebevægelse. Vi har feministiske kvinder, der har deres egne organisationer. Vi har klaret det, og vi har tilkæmpet os rettigheder. Vi har et borgersamfund til fælles med mændene, hvor begge køn kan omgås hinanden med respekt. Vi er fælles repræsenteret i kultur, politik, sport og mange andre områder. Det er en lang proces, som Europa er gået igennem«, siger Necla Kelek.

»Denne type bevægelse må vokse i de islamiske lande, før man kan komme til at tale om ligestilling. Og den må komme nedenfra – fra folket. For den vil ikke blive iværksat ovenfra.«

Muslimer må konfronteres

For Seyran Ates er det indlysende, at de vestlige samfund er nødt til at stille håndfaste krav til de mange unge muslimske mænd, der i disse år strømmer til Europa.

»Man er nødt til at konfrontere de unge mænd. De muslimske forbund og organisationer for indvandrere må gøre en indsats. Vi er nødt til at tale om mandebilledet og den manglende respekt for kvinder, der ikke hører til deres egen slægt og kultur«, siger Seyran Ates.

»I Tyskland og i Danmark så det anderledes ud før i tiden. Vi har gennemgået en udvikling, og flertallet af mænd i Tyskland og Danmark er i mellemtiden blevet i stand til at tage sig sammen, fordi der har fundet en bevidsthedsændring sted.«

Europa står ifølge Necla Kelek over for enorme udfordringer, fordi der fra politisk side hersker absolut rådvildhed, når det gælder integration af udlændinge fra muslimske lande.

»Der findes intet integrationskoncept i Europa«, siger Kelek.

»Det handler kun om, at man ikke må diskriminere indvandrere. Samfundet hjælper, men det stiller ikke krav. I Tyskland har vi tyrkiskfødte integrationsmedarbejdere, hvis eneste opgave er at opretholde islams image. De arbejder for, at muslimerne kan forblive i deres muslimske verden. Multikulturalisterne er ved magten.«

Hvordan stemmer den analyse overens med Angela Merkels udtalelse i 2010 om, at multikulturalismen har slået fejl?

»Ak, det er jo netop Merkel, der leder an i de multikulturalistiske bestræbelser. Det er hende, der siger, at vi skal hjælpe, og at vi ikke skal stille krav,«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.