Tyrkiet tager EU på sengen: Vi løser flygtningekrisen for jer - men det koster

EU må give store indrømmelser til Tyrkiet for at få den nødvendige hjælp til at håndtere flygtninge- og migrantkrisen. Men det er det værd, mener statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der nu kan se konturerne til en aftale, som kan gøre en forskel. Målet er at lande en aftale på et nyt topmøde i næste uge.

Den tyrkiske premierminister Ahmet Davutoglu (tv) giver hånd til EU-præsident Donald Tusk efter konferencen
Den tyrkiske premierminister Ahmet Davutoglu (tv) giver hånd til EU-præsident Donald Tusk efter konferencen

BRUXELLES: Tyrkiet tog EU-landene på sengen med et nyt udspil mandag morgen, der både vakte glæde, fordi tyrkerne vil gå langt og nu også tage reelle flygtninge tilbage for helt at stoppe menneskesmuglernes forretning. Men forslaget gav også bekymring i flere lande, fordi der følger en række nye, markante krav med.

Tyrkerne vil have flere penge, hurtigere visumfri adgang til EU for tyrkiske borgere og gang i seriøse optagelsesforhandlinger, og samtidig skal EU-landene give legalt ophold i EU til én syrer for hver syrer, som Tyrkiet tager tilbage fra Grækenland.

EU-landene bød i en fælles erklæring de nye tyrkiske forslag »varmt velkomment«, men der er også bekymring og detaljer, der skal afklares, og derfor har EU-præsident Donald Tusk nu frem til et topmøde torsdag-fredag i næste uge til at få en aftale på plads.

»Fik vi løst hele udfordringen omkring migrations- og flygtningekrisen? Nej. Kom vi tættere på? Ja, for så vidt at mødet i dag var præget af en realisme, som jeg ikke har oplevet før i forhold til at lave et nedslag på det, som for alvor kunne blive en “game changer”, nemlig et direkte angreb på smuglernes forretningsmodel,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter topmødet.

1:1

Tyrkiet er nu i princippet parat til, at alle, der kommer med menneskesmuglere til Grækenland, vil blive returneret til Tyrkiet. Uanset om der er tale om økonomiske migranter eller flygtninge med behov for international beskyttelse.

For hver syrer, der returneres til Tyrkiet, skal EU-landene til gengæld give en syrer fra en flygtningelejr i Tyrkiet legalt ophold ved genbosættelse under et FN-program. Det er ifølge statsministeren et rimeligt tyrkisk krav, da landet i forvejen har flere end 2,5 millioner flygtninge. Da returnerede syrere vil komme bagerst i køen til at få legalt ophold i EU, er håbet, at incitamentet til at krydse over til Grækenland helt vil forsvinde.

»Hvorfor skulle en syrisk flygtning betale 1000 euro for at komme i en gummibåd til Grækenland, hvis det sikre resultat var, at man blev sat på en ny båd og blev returneret og blev sat nederst på listen over dem, der havde en mulighed for på et tidspunkt at komme til Europa,« forklarede statsministeren.

Om Danmarks rolle i en genbosætning af syriske flygtninge konstaterede statsministeren derfor, at Danmark allerede genbosætter 500 flygtninge om året, og at det ikke forventes, at der blive tale om store antal, der skal genbosættes, hvis planen ellers virker efter hensigten.

Kvotekamp spøger

Troen er så stærk i EU på, at det vil virke, at det forventes at kunne holde sig inden for de forpligtelser, som landene allerede har givet om genbosættelse og omfordeling af asylansøgere. Den antagelse kan vise sig tvivlsom, men som en diplomat sagde efter mødet, så er der rigeligt af andre problemer at forholde sig til først.

Ved at holde sig inden for tidligere forpligtelser er håbet også, at de central- og østeuropæiske lande ikke vil vælte en aftale. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, truede allerede mandag med veto, hvis der skal trækkes nogen form for kvote ned over Ungarn.

Tilbagesendelse af flygtninge med et reelt behov for international beskyttelse har straks rejst et spørgsmål om, hvorvidt det ikke strider med konventioner, som er helt grundlæggende i EU, men det afviser EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker. Han fortalte på et pressemøde, at EU-Kommissionen har undersøgt det grundigt, og at flygtninge godt kan returneres, hvis det sker til et såkaldte sikkert tredjeland, og sådan definerer Grækenland nu Tyrkiet.

Om den vurdering også holder, vil utvivlsomt blive afprøvet i retten, men lige nu er effektive midler, der kan bremse strømmen af flygtninge og migranter, det eneste der virkelig tæller.

Visumfri adgang til EU og flere penge

Hovedårsagen til at der ikke en endelig aftale, er dog den pris, som Tyrkiet tager for aftalen.

Vigtigst for Tyrkiet er, at planen for visumliberalisering fremrykkes, så tyrkiske borgere ved udgangen af juni vil kunne rejse til EU uden visum. EU-Kommissionen offentliggjorde dog en såkaldt statusrapport i fredags, der tydeligt viste, at det ville blive svært for Tyrkiet at leve op til kravene til oktober, som var den gamle plan. Nu skal det så ske til juni.

»Det virker lidt urealistisk,« vurderer Sinan Ülgen fra tænketanken Carnegie Europe i tirsdagens Berlingske.

Men Lars Løkke Rasmussen, Jean-Claude Juncker og Tysklands kansler, Angela Merkel, insisterede alle efter mødet på, at der ikke vil blive slækket på kravene til Tyrkiet. Det kræver blandt andet bedre styr på dokumenter og en stærkere kamp mod falske pas at opnå visumliberalisering.

Cypern stritter imod

Tyrkiet vil også have fordoblet EUs fond for flygtninge i Tyrkiet, så den kommer op på samlet ca. 45 milliarder kroner inden udgangen af 2018 mod det halve til og med 2017, som fonden ser ud nu.

Den måske allerstørste knast er dog det tyrkiske krav om at få åbnet nye kapitler i optagelsesforhandlingerne. Tre af de kapitler, som Tyrkiet ønsker åbnet, er blokeret af Cypern på grund af landenes stridigheder. Forhandlingerne om en genforening af Cyperns nordlige og sydlige del har givet gode fremskridt i år, men er ikke længere, end at Cyperns præsident straks har protesteret imod at åbne nye kapitler.

Lars Løkke Rasmussen har intet problem med at åbne kapitler, fordi det ifølge statsministeren vil give mulighed for at diskutere blandt andet pressefriheden, som er under pres i Tyrkiet, bedre end i dag.

Kritikken af den tyrkiske stats overtagelse af kontrollen med den regeringskritiske avis Zaman er yderst afdæmpet i topmødets erklæring, hvilket er med til at understrege, at EU strækker sig langt for at få en aftale med Tyrkiet.

»EUs stats- og regeringschefer diskuterede også mediesituationen i Tyrkiet med den tyrkiske premierminister,« står der blot.

Tydeligt tysk aftryk

Det tyrkiske forslag er i høj grad inspireret af den plan, som Tysklands kansler, Angela Merkel, har arbejdet på i månedsvis, og netop Merkel og Tyrkiets premierminister, Ahmet Davutoğlu, forhandlede søndag aften til langt ind i mandagen, hvilket fik mange til at kalde det en »tysk-tyrkisk« plan.

Det var da også en meget træt, men glad Angela Merkel, der tog mod pressen efter topmødet. Og Angela Merkel får hurtigt svar fra de tyske vælgere, når der på søndag er hele tre delstatsvalg, der i høj grad er blevet en form for tillidsafstemning om Merkels flygtningepolitik. Efter måneders heftig kritik lignede Merkel så småt en vinder igen mandag, men kun tiden kan vise, om det holder.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.