Tunesisk premierminister tager sin afsked

TUNESIEN: Tunesiens premierminister, Ali Larayedh, har torsdag indgivet sin afskedsbegæring og overlader dermed magten til en teknokratregering.

Det sker efter længere tids politisk uro i det nordafrikanske land, som har været præget af optøjer og demonstrationer.

»Jeg har netop indleveret min opsigelse til præsidenten. Præsidenten vil udnævne Mehdi Jomaa til premierminister inden for kort tid, og han vil præsentere sin nye regering i løbet af få dage,« siger Ali Larayedh ifølge Reuters.

Han kom til magten efter Zine El Abidine Ben Ali, som blev væltet for næsten tre år siden efter grove anklager om korruption. Hans fald blev startskuddet til Det Arabiske Forår, hvor flere lande i regionen oplevede massive folkelige protester og krav om demokratiske reformer.

Ali Larayedhs islamistiske parti, Ennahda, har de seneste måneder været under stadig stigende pres for at opgive grebet om magten.

BNB/Reuters

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.