Trump Town – byen der døde og aldrig genopstod

Byen Youngstown i Ohio er blevet symbolet på USAs »af-industrialisering«. Tusinder af arbejdspladser er gået tabt og er flyttet til Kina og Mexico, og Trump er blevet byens nye politiske håb, fordi han er manden, der kan skrue tiden tilbage til 1970ernes storhedstid.

Youngstown i det amerikanske stålbælte har aldrig ­overvundet industriens nedtur helt tilbage i 1977, hvor 40.000 arbejdere over en periode på få måneder blev fyret fra deres sikre arbejdspladser i de talrige stålværker, der omkransede byen. Donald Trump er nu byens politiske håb.
Youngstown i det amerikanske stålbælte har aldrig ­overvundet industriens nedtur helt tilbage i 1977, hvor 40.000 arbejdere over en periode på få måneder blev fyret fra deres sikre arbejdspladser i de talrige stålværker, der omkransede byen. Donald Trump er nu byens politiske håb.

YOUNGSTOWN: Selv kragerne har taget konsekvensen af elendigheden og søger væk. Men da flere hundrede af dem uforklarligt faldt døde om i flugten ud af byen og ramte motorvej 680 uden for Youngstown i Ohio med hørlige klask, var beboerne klar over, at det var et dårligt tegn. Det var et varsel om hårde tider. For døde krager har siden ­grækernes tid været et tegn på dommedag.

Men hvad kunne være værre end de ulykker, der i forvejen har ramt den engang mægtige stålby, der i sin storhedstid havde 170.000 indbyggere, men som i dag har 60.000 tilbage?

Motorvej 680 fører ind til et af de mest ­trøstesløse steder i USA. Youngstown i det amerikanske stålbælte har aldrig ­overvundet industriens nedtur helt tilbage i 1977, hvor 40.000 arbejdere over en periode på få måneder blev fyret fra deres sikre arbejdspladser i de talrige stålværker, der omkransede byen.

Amerikansk stål, som engang var USAs stolthed, var ikke længere rentabelt. Folk måtte gå fra hus og hjem. Og i de næste 20 år tog folk flugten og efterlod de tilbageblevne med en by, der sank ned i bandekriminalitet, mafia-virksomhed og huse, som beboerne selv brændte ned, når de ikke kunne betale terminerne i håb om i det mindste at få ­udbetalt en lille forsikringssum.

Bilbomber eksploderede overalt i byen med større hyppighed end i Libanon i en evig krig mellem to store mafia-familier. Og de, der blev tilbage, havde intet andet valg end at tilbringe aftenen og natten hjemme i angst og håbe det bedste.

Trump træder ind på scenen

Og det er her – i marts 2016 – at en mand som Donald Trump træder ind på scenen. I Youngstown ringer trofaste demokrater gennem flere generationer til partihovedkvarteret og meddeler, at de har fundet et andet parti, og at partiformanden kan stikke medlemskabet op et vist sted. For de går nu over til republikanerne.

Foreløbig har 1.500 deponeret deres medlemskab og har meldt sig under »Trump-partiet«. Og på en bar uden for Youngstown møder Berlingske formanden for det lokale demokratiske parti, David Betras, der over et par drinks serveret af den mexicanske ­bartender Robert siger, at vælgerne nok ­vender tilbage, når sandheden om »Donald« går op for dem.

»For de er rasende på alle de handels­aftaler, som USA har ­indgået med alle mulige lande. Det har kun kostet os jobs. Men når de ser, at han ikke har andet at byde på end at skælde ud på handels­aftalerne, så vender de tilbage. Jeg kender dem«, siger Betras og forsøger at hente støtte fra Robert, hvis virkelige navn er Roberto.

»Du skal jo betale for Trumps mur, det gider du da ikke,« siger han til mexicaneren bag baren med henvisning til Trumps glansnummer om at rejse en mur langs grænsen til Mexico for at forhindre ulovlig indvandring, og at mexicanerne selv skal betale for den.

Skilte vakte furore

Men det er ikke let at være partiformand i disse dage i en by, hvor arbejdsløsheden ikke registreres mere. For demokraterne mister medlemmer hver time til Trump og dermed til republikanerne.

I den lille forstad til Youngstown – Struther – har de en demokratisk borg­mester med et naturligt overlevelsesinstinkt. Han har plastret sin forhave til med »Stem på Trump«-skilte. I første omgang uden at nogen egentlig tog notits af det. Indtil i ­torsdags, hvor en forbipasserende tog et billede af forhaven og sendte det til lokal­avisen, The Vindicator. Stor ballade. Og på en opringning fra bladets journalist sagde borgmesteren, at det var hans datter, der var vild med Trump. »Og jeg har ikke tænkt mig at knægte hendes ytringsfrihed.« Ikke ret mange tog den undskyldning for gode varer. Men eftersom han bare var endnu en demokrat, der havde bekendt kulør, gjorde man ikke mere ud af det. Så det er ikke kun republikanerne, der stemmer på Trump. Det gør demokraterne også – i stor stil.

I det republikanske partis hovedkvarter i byen mærker man også Trump-bølgen. Den mand, Berlingske møder i hovedkvarteret, er alene med flere hundrede skilte, han skal have afsat til partimedlemmerne om at stemme på Ohios republikanske guvernør John Kasich. Han stiller op ved delstatens valg den 15. marts i intern konkurrence med Donald Trump. Men Kyle, som arbejder i hovedkvarteret, kan ikke komme af med dem. Til gengæld er der god omsætning af Trump-plakater og -skilte. Da Berlingske spørger, hvad han selv stemmer, løber han ind i et sidelokale, og 30 sekunder senere er han tilbage iført en Trump-paryk, en kasket og et skilt, hvor der står »Make America Great Again«. »Er det svar på dit spørgsmål,« spørger han.

I det republikanske partis hovedkvarter i byen mærker man også Trump-bølgen
I det republikanske partis hovedkvarter i byen mærker man også Trump-bølgen

Få minutter efter kommer der et parti­medlem ind ad døren. Han er også kun interesseret i Trump-skilte og plakater, men overtales dog til også at få et par Kasich- ­plakater på vejen ud, som »man altid kan fyre op i pejsen med«.

»Jeg kan egentlig godt lide Kasich, men jeg tror bare ikke, at han har en chance. Trump taler lige ud ad landevejen. Kasich er alt for stilfærdig. Ingen kender ham uden for Ohio,« siger partimedlemmet, der dog tilføjer, at hans kone er vild med ham, så man ikke skal få det helt forkerte indtryk af partiets lokale stolthed.

For man kender ligesom Trump på de her kanter. De har haft en lignende ­politiker før. Manden hed Jim Traficant, var ­amerikansk kongresmedlem for Ohios 17. distrikt – området omkring Youngstown – og fik syv års fængsel for mafia-virksomhed og korruption. Selv i fængslet lykkedes det ham at få 16 procent af stemmerne, da han stillede op igen, dog som uafhængig, fordi demokraterne havde smidt ham ud. Han var en politiker, der sagde tingene ligeud. Han var indædt modstander af immigration, bekæmpede den centrale styring fra Washington og var i evig krig med skattevæsenet.

Vælgerne slugte det råt

Traficant blev endnu mere populær, da han afslørede, hvorfor han i virkeligheden sad i fængsel. Han havde offentligt sagt, at han ville afsløre sandheden om Kennedy-mordet og en lang række andre »sager«, som han mente var uopklarede. Blandt andet sandheden om, hvorfor stålindustrien fik dødsstødet. Og vælgerne slugte det råt. Selv hans ubetingede forsvar for en af de største krigsforbrydere, Ivan Den Grusomme alias John Demjanjuk, som blandt andet stod bag godt 28.000 jøders død i Hitlers ­koncentrationslejr Sobibor, gjorde ikke hans popularitet mindre. Demjanjuk var blevet amerikansk statsborger og boede i Ohio, men blev udleveret til Tyskland, hvor han døde i fængsel i 2012, mens han ventede på den endelige dom, men blev til det sidste ­forsvaret af Traficant.

»Traficant var en meget populær person. Da han blev løsladt fra fængslet, modtog 1.200 af hans vælgere ham med en privat fest, og han forsøgte at stille op igen i 2010, men tabte valget. Men man kan stadig finde folk her, der taler begejstret om manden,« siger David Betras. »Og det er heller ikke ­retfærdigt helt at sammenligne ham med »the Donald«, for Trump er kommet ærligt til sine penge og plejer ikke omgang med mafia-lignende typer,« siger den lokale ­demokratiske ­formand udglattende.

Men for de lokale er tingene mere ­ligetil. Uanset hvem man spørger om Trump i Youngstown, så nævnes Traficant som en, der forstod området og de problemer, det har gennemlevet. Og midt i stålbæltet med den trøstesløshed, der omgiver en, er det forståeligt, at man ønsker en person, der vil genrejse den amerikanske storhedstid fra før stålet gik af mode, siger indbyggerne.

»Historien om Youngstown er på mange måder historien om af-industrialiseringen. Først røg arbejderklassen. Så blev middelklassen elimineret, og hvis man vil se, hvad der kan komme til at ske i fremtiden med endnu mere automatisering, robotter og ­billig arbejdskraft uden for USAs grænser, så er Youngstown et godt eksempel. Der er bare ingen gode historier at fortælle, og det er USAs mest alvorlige problem, at ikke alene er middelklassen ved at forsvinde. Den amerikanske drøm er også på vej til at være en illusion, som man kan ­fortælle sine børnebørn om engang har eksisteret,« siger den tidligere ­professor i byudvikling ved Youngs­town University, John Russo, til Berlingske.

Klart budskab går rent ind

Det kan godt være, at Youngs­town har forpasset en udvikling og ikke har kunnet finde nye udveje, da industrialiseringens tidsalder begyndte at rinde ud i 1970erne og frem. For Pittsburg i nabostaten Pennsylvania er begyndt at rejse sig så småt efter nedturen, der kom nogenlunde ­samtidig med Youngstown. Men denne udvikling hviler også på et tyndt økonomisk grundlag, selv om man i dag ser en livlig bymidte i Pittsburg og ikke de tomme gader med udbrændte og tilskoddede huse, man ser i Youngstown.

»Det er i det her skygge­landskab, at Trump har et langt klarere budskab, der går rent ind hos folk. USA skal genrejses, og det skal ske ved at skrotte alle internationale handelsaftaler. Hvis du stiller dig op nede på hovedgaden i Youngstown og siger, at NAFTA er det bedste, der er sket, så vil du se reaktionen. NAFTA er den eneste forkortelse, folk i Ohio og Pennsylvania kender, Og det er ikke for det gode,« siger Betras.

NAFTA er en vidtgående handelsaftale, der blev indgået i 1994 mellem USA, Mexico og Canada, og som hele tiden udbygges. Ifølge Russo kostede aftalen alene byen tusinder af arbejdspladser. Det er den mest kontroversielle handelsaftale, USA nogensinde har indgået, og fordi det er Hillary Clintons mand, Bill Clinton, der forhandlede den på plads, kan det komme til at skade hende.

Ifølge Russo er problemet, at hele midtvesten er i samme situation som Youngstown. Arbejdspladserne vender ikke tilbage, selv om de fleste håber på, at Trumps budskaber om at skrotte alle handelsaftaler kan vende situationen. Nogle håber endda, at de ufaglærte job vender tilbage, og at de store industrier dermed får en ny chance. Og håbet er tændt af Trumps markante budskab om at få arbejdspladserne sendt retur fra Mexico og fra Kina.

»Det kommer ikke til at ske. Vi så først arbejderklassen gradvist forsvinde i 1970erne af mange årsager. Men middel­klassens nedtur startede med finanskrisen, og den er langt fra slut endnu. Og når den tager fart, så vil vi se nogle helt andre politiske scenarier, og det er Trump blot et eksempel på. Hans proteststemmer kommer fra mange forskellige samfundslag og ikke bare fra et,« siger Russo.

Men hvem overlever. Folk i Youngstown tror ikke på, at de overlever uden Trump. Og det er både demokrater og republikanere. Kaos og tilintetgørelse har samlet de politiske kræfter. Og partiet hedder »Trump-partiet«.­

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.