Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Trump: Stem på Romney

Det blev Mitt Romney, der løb med anbefalingen fra Donald Trump.

Det blev Mitt Romney, der løb med anbefalingen fra Donald Trump. Medarbejdere fra Newt Gingrich’ kampagne havde ellers sagt til flere medier, at milliardær-kendissen ville støtte deres mand, men Trump har altså valgt at give sin opbakning til favoritten i ræset om at blive republikansk præsidentkandidat.

Wall Steet Journal, der tidligere på dagen bragte historien om Trumps støtte til Gingrich, skriver nu, at Gingrich’ kampagnefolk havde taget glæderne på forskud. Donald Trump ventes at proklamere sin anbefaling af Mitt Romney ved et møde på sit eget Trump Hotel i Las Vegas senere torsdag.

Las Vegas er den største by i staten Nevada, hvor der er republikansk primærvalg lørdag. Vinder Mitt Romney i Nevada, er vejen banet mod et opgør mod Barack Obama til november.

BNB