Nyhedsanalyse

Tør Saudi-Arabien og Tyrkiet gribe ind?

Hvis Saudi-Arabien og Tyrkiet ikke blander sig aktivt i Syrien, bliver de nødt til at erkende, at deres allierede har tabt krigen. Hvis de blander sig, løber de risikoen for en dramatisk eskalering.

Hvis Saudi-Arabien og Tyrkiet ikke blander sig aktivt i Syrien, bliver de nødt til at erkende, at deres allierede har tabt krigen. Hvis de blander sig, løber de risikoen for en dramatisk eskalering.
Hvis Saudi-Arabien og Tyrkiet ikke blander sig aktivt i Syrien, bliver de nødt til at erkende, at deres allierede har tabt krigen. Hvis de blander sig, løber de risikoen for en dramatisk eskalering.

Syrienkrigen bevæger sig mod en farlig eskalering.

Fem måneder efter at Rusland trådte ind i krigen for at hjælpe det syriske regime, står Tyrkiet og Saudi-Arabien på tærsklen til at gøre det samme – dog for at hjælpe den syriske opposition til regimet.

Som i Ruslands tilfælde lyder det tyrkisk-saudiske argument, at de vil bekæmpe Islamisk Stat. Men på samme måde som Rusland for at redde regimet har rettet 85-90 procent af sine bombardementer mod andre mål end Islamisk Stat, forventes Tyrkiet og Saudi-Arabiens primære plan at være at komme de islamistiske oprørsgrupper til undsætning.

For Tyrkiet og Saudi-Arabien har fem måneders russiske bombardementer vendt krigen, og med mindre Ankara og Riyadh vil erkende nederlag, og fem års spild af midler ved at holde på krigens tabere, må de selv handle.

Og det er de så begyndt at gøre. Saudiske kampfly er allerede ankommet til Tyrkiet, efter at den saudiske brigadegeneral Ahmad al-Assiri for få dage siden sagde, at Saudi-Arabiens beslutning om at sende tropper til Syrien er »endelig«

Det, som ingen troede ville ske, skete

Samtidig er Tyrkiet med artilleri fra den tyrkiske side af grænsen i løbet af de seneste dage begyndt at angribe det syriske regimes soldater og kurdiske stillinger i det nordlige Syrien.

Mens de involverede parter stadig taler om en midlertidig våbenhvile, synes krigen at finde sin egen eskalerende rytme. Syriens præsident, Bashar al-Assad, der har Rusland, Iran og Hizbollah i ryggen, sigter mod en generobring af hele landet. Ruslands premierminister, Dmitry Medvedev, har gjort det klart, at arabiske og tyrkiske tropper på syrisk jord, kan ende i en ny verdenskrig.

»Tyrkiet og Saudi-Arabien står i et vanskeligt dilemma,« forklarer den britisk-israelske analytiker Jonathan Spyer, fra tænketanken Gloria:

»Det store spørgsmål er, om Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og Saudi-Arabiens forsvarsminister, Muhammed Bin Salman, vil lade sig ydmyge og erkende nederlag, eller om de tør vove sig ud i et meget farligt spil.«

Jonathan Spyer mener, at det i sidste ende er et spørgsmål om Bin Salman og Erdogans personlighed.

»Ingen troede, at Erdogan ville ignorere valgresultatet i juni 2015 og gå efter nyvalg, og ingen troede, at Saudi-Arabien ville kaste sig ud i en krig i Yemen. Derfor tror jeg, at man skal være påpasselig med at konkludere, at de to ikke vil blande sig i Syrien, blot fordi det kan blive farligt. For begge parter er det et spørgsmål om at tabe ansigt eller forsøge at redde noget af æren,« siger han.

Jonathan Spyer har svært ved at forestille sig, at USA vil lade NATO-landet Tyrkiet begive sig ud på offensivt krigseventyr i Syrien. Især fordi det omfatter konfrontation med Rusland.

Derfor mener Jonathan Spyer, at USA er parat til at ofre det samme oprør, som man støttede i begyndelsen af krigen, og affinde sig med, at Assad-regimet vinder krigen med russisk støtte.

»Så kan man i USA sige, nåh, det var en skam, men lad os nu komme videre,« siger Jonathan Spyer.

»Helvedes porte, der åbner sig«

I saudisk optik ser det ganske anderledes ud.

Atomaftalen med Iran og Irans rolle i konflikterne i Yemen, Bahrain og Syrien opfattes som en sikkerhedstrussel, der skal bremses eller opvejes af det saudiske kongedømme. Derfor gik man aktivt i krig i Yemen, og derfor står man nu på tærsklen til at sende tropper til Syrien.

Elijah J. Magnier, mellemøstkender og sikkerhedsanalytiker på dagbladet al-Rai i Kuwait, omtaler de kommende måneder i Syrien som »helvedes porte, der åbner sig«.

Analytikeren citerer kilder i koalitionen mellem det syriske regime, Rusland, Hizbollah og Iran for at se en saudisk-tyrkisk indblanden i krigen som en reel mulighed. Og han ser reel saudi-tyrkisk vilje til at forhindre det syriske regime i at vinde hele landet tilbage fra de forskellige oppositionsgrupper. Og, hvis helvedes porte åbner sig i Syrien med saudi-tyrkisk indblanden, ser han også et muligt scenarie, hvor Syrien i sidste ende vil blive delt i øst og vest. Eller rettere i et vestligt område, som regimet kontrollerer, og et østligt sunnimuslimsk område, der vil falde under saudi-tyrkisk kontrol.

Ifølge Elijah J. Magnier har Tyrkiet og Saudi Arabien tre muligheder for at blande sig direkte i krigen med landtropper og på et højere niveau end det nuværende, hvor begge lande støtter oprørsgrupper med penge og våben, og hvor Tyrkiet hjælper Jabhat al-Nusra ved at bombe kurderne og regimets soldater i de nordlige dele af landet.

»Det første scenarie er, at saudiske og andre arabiske landtropper krydser ind i Syrien i det område, der kontrolleres af Islamisk Stat i grænselandet mellem Jarabulus og al-Raee,« skriver Elijah J. Magnier i det kuwaitiske medie al-Rai.

Han mener, at det er en forholdsvis overkommelig opgave for de arabiske tropper, idet Tyrkiet vil være i stand til at lave en aftale med Islamisk Stat. Dels på grund af Tyrkiets forhold til Islamisk Stat, og dels fordi Islamisk Stat i forvejen er truet af Rusland-Iran-Hizbollah-regime-aksen.

»En aftale med Tyrkiet og Saudi-Arabien giver Islamisk Stat en udvej. Den russisk anførte akse giver ikke Islamisk Stat en udvej,« skriver Elijah J. Magnier.

Det andet scenarie omfatter en længere vej for de saudiske tropper gennem Syrien til Islamisk Stats hovedstad, Raqqa.

»Denne offensiv vil tage udgangspunkt i Jordans østlige grænse med Syrien. Det er en længere vej, men Saudi Arabien har bedre mulighed for at sikre sine forsyningslinjer,« skriver han.

Fordelen ved begge scenarier er, ifølge Elijah J. Magnier, at de saudisk-tyrkiske tropper ikke vil komme i nærkamp med regimets soldater eller de iranske soldater, og dermed måske kan undgå direkte sammenstød mellem de regionale magter på syrisk grund. Men Rusland kontrollerer luftrummet over hele Syrien og kan uden problemer skyde fjendtlige fly ned, hvilket betyder, at saudiske og tyrkiske fly konstant er i fare, når de bevæger sig i nærheden af syrisk luftrum.

Oprørerne vil tabe til Assads styrker

General Mohammed al-Jaafari fra Irans Revolutionære Garde håner de saudiske udtalelser om at blande sig i krigen i Syrien, og truer med, at det vil blive Saudi-Arabiens endeligt.

»Hvis Saudi-Arabien sender soldater til Syrien, vil Saudi-Arabien ophøre med at eksistere. Det er naturligvis ikke nogen dårlig ting,« sagde han for nylig på et pressemøde.

Den tredje mulighed, Tyrkiet og Saudi-Arabien har for at involvere sig i krigen, er en videreudvikling af den nuværende situation, hvor Saudi-Arabien og Tyrkiet forsøger at hjælpe de islamistiske oprørsgrupper så meget som muligt uden selv at træde på syrisk jord.

Men, ifølge Jonathan Spyer er både Saudi-Arabien og Tyrkiet klar over, at den plan ikke holder i længden. Især fordi Saudi-Arabiens og Tyrkiets allierede i øjeblikket taber det ene slag efter det andet til Assads regime og det russiske luftvåben.

I løbet af den seneste måned er det næsten lykkedes det syriske regime at omringe storbyen Aleppo, og ifølge kilder i Jabhat al-Nusra er organisationen blevet tvunget til at flytte et stort antal af sine krigere fra Idlib til området nord for Aleppo for at forsvare sine stillinger.

»De islamistiske oprørere vil blive løbet over ende af russerne og regimet, hvis de bliver overladt til sig selv. Først vil russerne og regimet knække dem i Aleppo, så i Idlib, og herefter længere sydpå, helt ned til Deraa, hvor oprøret begyndte i marts 2011. Og når det er sket, kan regimet tage sig af Islamisk Stat, indtil man har generobret hele landet,« siger Jonathan Spyer.

I oktober 2011 advarede Syriens præsident, Bashar al-Assad, alle regionale og internationale magter mod at blande sig i den syriske borgerkrig. Han sagde, at enhver indblanden vil føre til et »regionalt jordskælv«, og at det vil »sætte regionen i flammer«. Officielt har mindst 260.000 syrere mistet livet i krigen – uofficielt er tallet på 450.000.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.