To unge dræbt ved Vestas-mølle i Holland

Vestas vil bidrage til opklaringen af årsagen til ulykken, selvom den danske vindmøllevirksomhed ikke længere har opsynet med møllen.

HOLLAND: To unge mekanikere på 19 og 21 år er på tragisk vis omkommet i Holland, efter at der opstod brand i en vindmølle produceret af Vestas.

Ulykken fandt ifølge Ekstra Bladet sted på Piet de Wit-vindkraftværket i landsbyen Ooltgensplaat i den sydlige del af landet, da mekanikerne skulle tilse Vestas-møllen efter en kraftig storm.

Et lokalt øjenvidne fortæller, at han så den ene person falde ned fra møllen.

»Jeg så to mekanikere sidde på spidsen af turbinen, da der pludselig kom en tyk sort røg ud fra den. Vindmøllen begyndte at køre, mekanikerne begyndte at skrige, mens både dele af vindmøllen og en person faldt ned,« forklarer Cornelis Mosselman til hollandske RTV ifølge eb.dk.

Det er endnu uklart, hvordan branden opstod, men den bliver nu undersøgt nærmere af det hollandske arbejdstilsyn.

Vindmøllen er ikke længere omfattet at Vestas’ service, men den danske vindmøllegigant har alligevel tilbudt at bidrage med hjælp til opklaringen.

I en mail til Berlingske Nyhedsbureau skriver Vestas, at virksomheden er berørt af den tragiske ulykke.

»Vestas er ked af at høre om de to teknikeres død, og vi sender vores medfølelse til deres familier. Selvom vindmøllen ikke har været omfattet af Vestas’ service siden maj 2008, har Vestas tilbudt at hjælpe ejeren med at undersøge årsagen til branden,« står der i mailen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.