»Jamen, der er jo problemer med al slags mad,« siger Li, der er i midten af fyrrerne, og er ved at købe ind i et supermarked i det centrale Beijing. Hun peger ned i sin indkøbsvogn, hvor der står en dunk med fem liter madolie. Forleden hørte hun om falsk olie, der var lavet af ris og farvestoffer.
 
»Men det er især kød, som jeg bekymrer mig over,« siger Li. Og det er der god grund til.

For eksempel blev en hot pot-restaurant i sidste uge afsløret i at dyppe indvolde i formaldehyd. For at holde dem friske. Markeder og restauranter laver falsk oksekød ud af billigt kyllingekød. Det kan gøres med smagspulver og keramisk glasur. Og en hønsefarmer har fodret sine kyllinger med mineralsk pulver for at øge vægten og salgsprisen.
Spis Avatar-kød og drik lædermælk til

Det er blot eksempler på de mange skandaler, der har ramt alle dele af den kinesiske fødevareindustri her i foråret, og som igen stiller spørgsmålstegn ved regeringens indsats for bedre fødevaresikkerhed.

I 2008 døde mindst seks børn og 300.000 blev syge, da de drak mælkepulver, der var forurenet med melamin.

Det bruges blandt andet til fremstilling af lim eller plastic. Siden da har myndighederne ført utallige kampagner, flere personer er blevet arresteret og endda henrettet.

Men det har været skræmmekampagner, som måske er effektive på kort sigt, men de løser ikke de grundlæggende problemer med de kinesiske fødevarer, som der stod i en leder i denne uge i magasinet Caixin.

For loven er udmærket, siger He Jiguo, der er ekspert i fødevaresikkerhed på Kinas Landbrugsuniversitet i Beijing.

»Men den burde håndhæves langt bedre, end den bliver i dag,« siger He Jiguo til Berlingske.

Og det sker ikke. Et af problemerne er, at der ikke er en enkelt myndighed, som har det fulde ansvar. For eksempel har Sundhedsministeriet været fraværende i flere store sager.

Et andet problem er virksomhedernes moral. Men det er regeringen, som har ansvaret for at løse krisen, siger Li, som står ved sin indkøbsvogn i supermarkedet. Og indtil det sker?

»Hvad kan vi gøre? Vi skal jo spise,« konstaterer Li i supermarkedet i Beijing.