Tjekkiet får ny regering efter måneders splid

Socialdemokraten Bohuslav Sobotka ventes at komme til at stå i spidsen for ny regering, der efter alt at dømme kommer til at bestå af tre partier.

TJEKKIET: Efter måneders tovtrækkeri ser Tjekkiet endelig ud til at få en ny regering.

Tre partier i det tjekkiske parlament blev ifølge AFP mandag enige om at danne en koalitionsregering, der med stor sandsynlighed får Bohuslav Sobotka som premierminister.

Det er 72 dage siden, den forrige regering faldt efter en korruptions- og spionageskandale, der tvang den daværende premierminister Petr Necas til at gå af.

Bohuslav Sobotka er leder af det venstreorienterede socialdemokrati, men er tvunget til at gå i samarbejde med det populistiske parti ANO, der poppede op fra ingenting ved valget og blev dets store vinder. Yderligere er socialdemokraterne nødt til at tage kristendemokraterne ind for at få regeringen på plads.

Den kommende regering vil få et manøvredygtigt flertal på 111 af parlamentets 200 pladser.

Næste træk i regeringsdannelsen ligger nu i hånden på den tjekkiske præsident, Milos Zeman, en erklæret venstreorienteret, der er landets første folkevalgte præsident. Det er Zeman, der skal udpege den nye premierminister.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.