Tidligere FN-generalsekretær Boutros-Ghali er død

Boutros-Ghali er død i en alder af 93 år. Boutros-Ghali har levet et liv som politiker og topdiplomat.

Den tidligere diplomat, politiker og generalsekretær for FN, egypteren Boutros Boutros-Ghali, er død. Han blev 93 år.

Det oplyser Venezuelas FN-ambassadør, Rafael Dario Ramirez Carreno, der er formand for FN's Sikkerhedsråd i februar, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Oplysningen kom frem ved et møde i Sikkerhedsrådet, hvor der også er blevet holdt et minuts stilhed blandt de 15 medlemmer.

Der er ikke blevet offentliggjort nærmere omstændigheder om hans død.

Boutros-Ghali spillede en central rolle i egyptisk politik og blev senere generalsekretær for FN fra 1992 til 1996. Han blev dermed FN's første generalsekretær fra Afrika.

Han fokuserede særligt på hungersnøden i Somalia og organiserede den første store FN-operation, som bragte nødhjælp frem til Afrikas Horn.

Han opnåede dog ikke meget succes i perioden som generalsekretær.

Allerede i 1993 begyndte forholdet til USA at gå skævt, da indsatsen i Somalia førte til, at mange amerikanske tropper døde.

Derudover kritiserede USA blandt andet Boutros-Ghali for at have været for passiv under folkemordet i Rwanda i 1994 og for ikke at presse hårdt nok på for en intervention, der skulle ende 1990'ernes langstrakte borgerkrig i Angola.

Efter sammenstødene med den amerikanske regering endte USA med at nedlægge veto og blokerede dermed for, at Boutros-Ghali kunne få en anden periode som generalsekretær. I stedet fik Kofi Annan amerikanernes opbakning og overtog posten.

Boutros-Ghali mødte også flere gange modstand fra demonstranter. Enkelte gange har han vadet ind i menneskemængden og konfronteret demonstranterne, når hans sikkerhedsfolk tillod det.

- Jeg er vant til, at fundamentalister i Egypten argumenterer mod mig, har han udtalt til Reuters.

Boutros-Ghali blev uddannet fra Cairo University og i Paris.

Efter en universitetskarriere, som fokuserede på internationale relationer, blev han udenrigsminister i Egypten i 1977 under præsident Anwar al-Sadat.

Han ledsagede al-Sadat på en afgørende tur til Jerusalem, hvor der blev indgået en fredsaftale mellem Egypten og Israel. Det endte i sidste ende med, at Anwar al-Sadat blev myrdet fire år senere.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.