Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Tibetanske hyrder brænder sig selv i protest

Spændingerne mellem tibetanere og kinesiske myndigheder i provinsen Sichuan spidser til. Senest har tre hyrder brændt sig selv ihjel i protest mod myndighedernes undertrykkelse, skriver New York Times.

Avisen citerer en tibetansk digter, Tsering Woeser, der bor i Beijing. Hun fortæller, at yderligere to mænd er kommet alvorligt til skade under protesten, der fandt sted i distriktet Ceda. De fem mænd satte ild til sig selv fredag, men historien er først kommet frem nu, fordi myndighederne lukkede for telefon- og internet-forbindelsen til området.

Selv-afbrænding er en stadig mere hyppig form for protest i de tibetanske områder. Alene i løbet af det seneste år er 19 mennesker døde på den måde.

Ifølge New York Times er det første gang, at tre lægfolk brænder sig selv. Tidligere har det udelukkende været munke, der har brugt den opsigtsvækkende protestform.

BNB