Taleban stiller betingelser for våbenhvile

Den pakistanske afdeling af Taleban lægger først våbnene, hvis landets regering godkender en ny forfatning efter islamisk forbillede, fastslår gruppen.

Taleban stiller betingelser for at indgå en våbenhvile i Afghanistan.
Taleban stiller betingelser for at indgå en våbenhvile i Afghanistan.

PAKISTAN: Pakistansk Taleban har opstillet flere betingelser for en våbenhvile, herunder en implementering af islamisk lovgivning, beretter Reuters.

Taleban, der ifølge nyhedsbureauet har fået betingelserne nedfældet i den pakistanske avis The News, kræver desuden, at landets regering stopper med at svække afghanske oprørere i deres kamp mod styret i Kabul og i stedet fokuserer på en »hævnkrig« mod nabolandet i øst, Indien.

Afgørende er dog, at den pakistanske stat får en ny forfatning baseret på islamisk lovgivning, bekræfter en talsmand for Taleban over en telefon til Reuters.

I december dræbte pakistansk Taleban mindst otte personer tilknyttet et polio-vaccinationsprogram under FN, som ifølge radikale islamister har til formål at sterilisere muslimer. Desuden beskyldes sundhedsarbejdere, der overvåger og foretager vaccinationerne, for at være amerikanske spioner.

Gruppen, der også kaldes Tehreek-e-Taliban Pakistan (TTP), har svoret evigt troskab til Taleban-lederen Mullah Omar og har som mål at nedkæmpe den pakistanske hær, indføre sharia-lovgivning og smide USA og NATO-styrkerne ud af Afghanistan.

BNB/Reuterss

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.