Flere tænketanke fra regeringens egne rækker opfordrer nu statsministeren til at støtte en europæisk skat på finansielle handler. Også hos de Radikale er der intern debat om sagen.
14. januar 2012, 06:00
Regeringen tager helt fejl, når den kategorisk afviser en europæisk særskat på aktie- og valutahandler.
Sådan lyder det nu fra flere regeringsvenlige tænketanke, som ser den såkaldte Tobin-skat som et vigtigt redskab til at afværge fremtidige økonomiske kriser i Europa.
I kølvandet på finanskrisen har EU-Kommissionen lagt op til at indføre en europæisk skat på mellem 0,01 og 0,1 procent af handler med finansielle produkter som aktier og obligationer. Forslaget støttes af Europas nye stærke par, Tysklands Angela Merkel og Frankrigs Nicolas Sarkozy, men den danske regering afviser forslaget, så længe skatten ikke bliver indført på globalt plan.
Fagbevægelsens økonomiske tænketank AE-Rådet mener dog, at regeringen bør ændre kurs og støtte planen om en europæisk skat på finansielle transaktioner.
»Vi synes, det er noget, Danmark bør gå positivt ind i. Skatten har selvfølgelig nogle negative effekter, men omvendt har den et provenu, der kan aflaste andre skatter, så vi synes, det er en god idé. På længere sigt vil det betyde, at man får et mere hensigtsmæssigt ressourceforbrug i den finansielle sektor,« siger direktør i AE-rådet Lars Andersen.
Centrum-venstre tænketanken Cevea kalder Tobin-skatten for det »bedste og mest konkrete bud« på at få en mere stabil finansverden og opfordrer regeringen til at genoverveje sin beslutning.
»Det er uheldigt og skuffende, at regeringen er så afvisende. Der vil altid være et skattely, som har interesse i at stå udenfor, så regeringen kunne lige så godt sige, at den kun vil støtte forslaget, hvis det bliver inter-galaktisk. Hvis man binder sig til kun at ville arbejde for en global løsning, så har man afskrevet det fra begyndelsen,« siger Ceveas direktør, Kristian Weise og tilføjer:
»Særligt når man er EU-formandsland, burde man være mere pragmatisk indstillet over for det her,« siger Cevea-direktøren.
Også i lønmodtagernes hovedorganisation, LO, tror man på, at særskatten kan gennemføres på EU-niveau.
»Vi har en grundlæggende nysgerrig og positiv holdning til ideen, men er selvfølgelig meget opmærksom på, at vi skal finde en model, så det ikke får en uhensigtsmæssig effekt på beskæftigelsen. Det her behøver ikke være en global skat. Det kan sagtens være noget, man gør i EU-sammenhæng,« siger LO-cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen.
Briter og svenskere advarer mod aktieskat
Tobin-skatten er en tanke, som har blomstret i venstrefløjskredse, siden den afdøde økonom James Tobin lancerede den i 1970erne. Det seneste år har tanken om en skat på finansielle transaktioner forenet demonstranterne på Wall Street med EU-Kommissionens José Manuel Barroso og Tysklands Angela Merkel i en usædvanlig alliance.
Lande som Sverige og Storbritannien advarer mod en særskat, da de mener, at skatten vil flytte tusinder af arbejdspladser ud af Europa.
Samme bekymring har den danske regering inden EU-topmødet den 1. marts, hvor de europæiske ledere skal forsøge at finde en fælles linje.
Tobin-skatten har flere tilhængere blandt socialdemokrater, SFere og radikale i Danmark. Selv om både R-leder Margrethe Vest-ager og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har advaret mod en europæisk særskat, har flere S-folketingsmedlemmer udtrykt deres skuffelse over regeringens linje.
Men Socialdemokraternes EU-ordfører, Jens Joel, slår fast, at partiet ikke kan bakke op om den model, som EU-Kommissionen har fremlagt.
»Vi arbejder for en global skat, men der er nogle udfordringer ved en enegang i EU, hvad angår tab af arbejdspladser,« siger Jens Joel.
Også hos de Radikale har spørgsmålet om Tobin-skatten sat gang i en intern debat.
Hanne Jakobsen, der er medlem af de Radikales magtfulde forretningsudvalg, taler varmt for den finansielle skat. Hun mener, det er vigtigt, at regeringen ikke nøjes med at forfølge Tobin-skatten på globalt plan, men også arbejder aktivt for emnet i EU-regi.
»Man skal jo begynde et sted. Man kan jo heller ikke blive enige i klimaforhandlingerne, hvis alle lande skal være enige på en gang,« siger hun.


































