Syv hjælpearbejdere dræbt i Pakistan

Seks kvindelige hjælpearbejdere og en mandlig læge blev tirsdag dræbt af skud nær Islamabad.

PAKISTAN: Årets første dag blev blodig i Pakistan. Seks kvindelige hjælpearbejdere og en mandlig læge blev tirsdag dræbt af skud.

Angrebet fandt sted nær hovedstaden Islamabad, da hjælpearbejderne var på vej hjem fra arbejde på et center, der drives af en lokal velgørende organisation.

Organisationen står blandt andet for et program med vaccination mod polio, skriver nyhedsbureauet Reuters.

For to uger siden blev ni nødhjælpsarbejdere ligeledes slået ihjel, da de var i gang med arbejdet med at vaccinere. Taliban har afvist at stå bag angrebene, selv om bevægelsens ledere offentligt har taget afstand fra polio-programmet, som de mener er en metode til at sterilisere befolkningen.

Tirsdag bød også på et bombeangreb ved Pakistans økonomiske hovedstad, Karachi. Mindst en person blev dræbt og 21 såret, da en bombe blev sprængt på årets første dag på et befolket marked.

To af de sårede er ifølge lokalt politi i kritisk tilstand. Der bor 18 millioner mennesker i Karachi, og ifølge Reuters myrdes hver dag mellem fem og 10 personer.

BNB/Reuters

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.