Sveriges udenrigsminister mistænkt for korruption

Margot Wallström mistænkes for at have modtaget bestikkelse fra et fagforbund. Politiet har indledt en efterforskning.

Det svenske politi har indledt en efterforskning af udenrigsminister Margot Wallström for korruption, skriver nyhedsbureauet TT.
Det svenske politi har indledt en efterforskning af udenrigsminister Margot Wallström for korruption, skriver nyhedsbureauet TT.

Det svenske politi har indledt en efterforskning af udenrigsminister Margot Wallström for korruption, skriver nyhedsbureauet TT.

Ministeren er mistænkt for at have modtaget en lejlighedskontrakt fra en fagforening som bestikkelse, oplyser chefanklageren fra den nationale enhed mod korruption, Alf Johannson til flere svenske medier.

»Det har passeret grænsen for, hvornår en forundersøgelse skal indledes,« udtaler chefanklageren til den svenske avis Expressen.

Sagen om udenrigsminister Margot Wallströms lejlighed i det centrale Stockholm har rullet i svenske medier i de seneste dage - og her er det altså kommet frem, at det er fagforeningen Kommunal, der har skaffet lejligheden til hende i kraft af hendes hverv som udenrigsminister.

»Det er de oplysninger, der er kommet frem i medierne i de seneste dage, som jeg har noteret, og som tilsammen gør, at jeg vurderer, at jeg er forpligtet til at iværksætte en undersøgelse,« siger Alf Johansson til Expressen.

Selv afviser udenrigsministeren, at hun har gjort noget forkert:

»Jeg hilser en undersøgelse velkommen. Jeg har ingenting at skjule, og det er godt, at det bliver udredt. Jeg vil fortsætte med at passe mit arbejde,« udtaler hun via sin pressesekretær Erik Wirkensjö, skriver Expressen.

Mandag kommenterede Sveriges statsminister Stefan Löfven sagen om hans udenrigsminister - og erkendte, at det ville have været bedre, hvis Margot Wallström havde valgt en anden løsning for at få en bolig.

»Jeg tror, det ville have været bedre, hvis hun havde arrangeret sit boligforhold på anden vis. Der er ikke begået nogen formelle fejl, hvad jeg ved af, men det ville have været bedre,« sagde den svenske statsminister til den Sveriges nationale tv-station SVT.

 

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.