Svensk migrationsforsker: Sverige lukker grænserne og starter europæisk kaos

De svenske asylstramninger virker ikke. Snart vil Sverige lukke grænserne for asylansøgere og igangsætte en kædereaktion af afgørende beslutninger i Europa, vurderer den svenske migrationsforsker, Joakim Ruist.

Sverige har indført skrappere ID-kontrol ved landets grænser, men det vil ikke have den fornødne effekt, mener migrationsforsker Joakim Ruist.
Sverige har indført skrappere ID-kontrol ved landets grænser, men det vil ikke have den fornødne effekt, mener migrationsforsker Joakim Ruist.

Skru tiden tre-fire måneder frem:

Svenske grænsevagter vil stå på Øresundsbroen og sørge for, at ingen asylansøgere får lov til at passere. Mellem Helsingør og Helsingborg vil en gruppe desperate flygtninge forsøge at sejle over det kolde Øresund i en lille båd for at nå frem til Sverige.

Går man og tror, at den europæiske flygtningekrise allerede har vist sig fra sin værste side, så tager man fejl. Sådan lyder analysen fra Joakim Ruist, svensk nationaløkonom og migrationsforsker ved Göteborg Universitet.

I et opsigtsvækkende debatindlæg i den svenske avis Dagens Industri, forudser Joakim Ruist, hvordan den massive tilstrømning af asylansøgere til Sverige vil tvinge den svenske regering til at indføre en fuldstændig grænsekontrol, som herefter vil udløse en dominoeffekt af markante asylpolitiske tiltag i Europa.

»Lige nu kan hele Europa bare lade flygtningene fortsætte til Sverige. Snart får Sverige nok, lukker grænserne, og så vil de europæiske ledere blive tvunget til at komme op med en løsning,« siger Joakim Ruist til Berlingske.

Asylstramninger virker ikke

Scenariet kommer ifølge Joakim Ruist til at udspille sig nogenlunde sådan her:

De seneste måneder har Sverige modtaget omtrent 10.000 asylansøgere om ugen. Sidste uge præsenterede statsminister Stefan Löfven så en række stramninger, som skal bremse antallet af asylansøgere. Blandt andet strengere krav om ID-identifikation ved grænserne og færre muligheder for familiesammenføring. De nye tiltag vil dog langt fra være nok til at bringe indvandringen ned til et »acceptabelt niveau«, vurderer Joakim Ruist.

»Måske kan man bringe flygtningestrømmen ned med 20-25 procent. Men selv hvis det skulle lykkes at halvere antallet af asylansøgere, vil det stadig ligge på et historisk højt niveau, som Sverige ikke kan klare i længden,« siger han, og henviser til, at flygtninge allerede i dag må sove på gaden, fordi der mangler boliger og sengepladser.

Derfor er det ifølge Ruist blot et spørgsmål om måneder, inden Sverige må tage skrappere midler i brug. Eftersom regeringen allerede har strammet på stort set alle andre parametre, bliver næste skridt at se stort på Schengen-konventionerne og indføre en fuldstændig grænsekontrol, som skal holde potentielle asylansøgere ude.

»Den svenske regering holder for tiden pressemøde efter pressemøde om asylstramninger. Derfor vil de om nogle måneder kunne indføre grænsekontrol og sige til befolkningen og resten af Europa: ’Se, vi har gjort, alt vi kunne. Intet andet hjælper’,« forudser Joakim Ruist.

Men det vil være jo i strid med internationale konventioner?

»Jeg kan ikke forestille mig, at andre lande vil angribe Sverige for den beslutning. Jeg tror, at der er forståelse for, at den svenske situation er ekstraordinær.«

»Flygtninge kan drukne i Øresund«

Vi fortsætter med at kigge ind i Joakim Ruists spåkugle. En lukning af de svenske grænser vil i en periode føre til kaotiske scener i Europa, ikke mindst i Skandinavien, forventer han.

Menneskesmuglere vil have kronede dage, når desperate flygtninge vil betale kassen for en illegal vej ind i Sverige, hvor deres familier og venner, opholder sig.

»Det vil slet ikke overraske mig, hvis vi ser flygtninge forsøge at krydse Øresund i både,« siger han.
Noget tyder på, at Joakim Ruist er blevet overhalet af virkeligheden siden interviewet. I ét tilfælde er svensk politi stødt på fem personer, som ankom til den østskånske havneby Skillige i en gummibåd, skriver Dagens Nyheter onsdag. Det er uvist, hvor de mulige migranter er stævnet ud fra.

»Hvis vi én gang oplever, at flygtninge drukner i Øresund, vil det heller ikke overraske mig.«

Vil mange flere søge asyl i Danmark, hvis Sverige lukker grænserne?

»Nej. Nogle af de flygtninge, som allerede er på vej til Sverige, når grænserne lukker, vil måske søge asyl i Danmark, men det vil kun have en effekt i én eller to uger,« siger Joakim Ruist.

Hvorfor ikke Danmark?

»Grunden til, at Sverige er så attraktiv lige nu skyldes vores attitude. Når to svenske ministre stiller sig op for at præsentere asylstramninger, står den ene med tårer i øjnene (Åsa Romson, vicestatsminister, red.) Det kan man vist ikke ligefrem sige om de danske ministre. De signaler er meget vigtigere end lovgivning for mange flygtninge.«

Ruist forventer, at Tyskland vil opleve en markant stigning i et allerede enormt antal af asylansøgere, hvis Sverige lukker i. I en periode vil de europæiske nationer intensivere et ræs om at underbyde hinanden på vilkårene for asylansøgere.

»Men der er ikke ret meget stramninger at lave, inden næste skridt vil blive at lukke grænsen. Det kommer til at blive så smertefuldt og stride mod så mange konventioner, at de europæiske ledere langt om længe vil være nødt til at sætte sig sammen og finde en løsning,« siger han.

Ifølge Joakim Ruist kan en mulig løsning være, at EU indfører kvoter for, hvor mange flygtninge hvert land kan tage. Samtidig bør EU åbne en lang række asylkontorer i Mellemøsten og Nordafrika, hvorfra flygtninge kan søge asyl uden at skulle tage den farefulde rejse til Europa.

»Jeg tror, at lige så mange flygtninge vil få asyl i Europa i fremtiden. Men de europæiske lande vil være i kontrol med situationen, og det skal man ikke undervurdere betydningen af.«

Om løsningen med asylkontorer uden for EU egentlig er den mest realistiske eller blot den, han selv håber på, er Joakim Ruist ikke helt sikker på:

»Én ting er dog sikkert: Det her er den største udfordring, som EU nogensinde har stået med.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.