Svensk massesammenstød koster liv

Mindst tre er dræbt og mindst 15 er kvæstede - flere alvorligt - i kæmpe bilkollission nordøst for Helsingborg, hvor mindst 50 biler og 50 lastbiler er indblandet.

Mindst 50 køretøjer menes at være indblandet i den alvorlige ulykke, der skete på E4-motorvejen nordøst for Helsingborg tirsdag d. 15 januar 2013.
Mindst 50 køretøjer menes at være indblandet i den alvorlige ulykke, der skete på E4-motorvejen nordøst for Helsingborg tirsdag d. 15 januar 2013.

Der meldes ifølge avisen Sydsvenskan om mindst tre dødsofre efter en voldsom trafikulykke tirsdag formiddag ved en 11-tiden på motorvej E4 nordøst for Helsingborg. Ifølge Helsingborgs Dagblad, der citerer redningstjenesten i Nordvest Skåne, var mindst 50 biler og 50 lastbiler involveret i ulykken, der skete omkring klokken 11, og flere personer sidder angiveligt stadig fastklemt i deres køretøjer.

Ifølge avisen Sydsvenskan oplyser politiet, at der er tre omkomne ved ulykken. Antallet frygtes at stige, når politiet har fået større overblik over situationen.

- Tre personer er dræbte. 15-20 personer er kvæstede. Nogle meget alvorligt, andre mindre alvorlig. De er alle kørt til forskellige sygehuse, men vi ved endnu ikke, om der er danskere i blandt eller hvilke nationaliteter, der er tale om, siger pressemedarbejder ved Skånes Politi Cindy Schönström-Larsson til bt.dk

- Det er en utrolig omfattende ulykke. Der er meget både national og international transport på den strækning, og redningsarbejdet, som skal begynde nu, kommer til at tage lang tid, siger Cindy Schönström-Larsson.

Ulykken skulle være opstået på toppen af Tranarpsbron i Skåne, en lavtliggende bro, der fører motorvejen over et naturområde. Det var tilsyneladende ekstremt glatte vejforhold og dårlig sigtbarhed, der fik de mange biler til at støde sammen.

Hospitalerne i både Helsingborg og Åstorp har forhøjet beredskab og krisepsykologer står klar til at hjælpe ofrene. Ifølge det svenske nyhedsbureau TT er fire tilskadekomne blevet overført til Helsingborg, fem til Lund, mens fire er kørt til hospitalet i Kristianstad.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.