Svækket Assange forlader »snart« ambassade

Julian Assange har planer om at flytte fra den ecuadorianske ambassade, hvor han har boet i de seneste to år. Han ønsker dog ikke at uddybe nærmere, hvornår det skal ske.

Julian Assange på mandagens pressemøde.
Julian Assange på mandagens pressemøde.

WikiLeaks-stifteren Julian Assange har planer om »snart« at forlade Ecuadors ambassade i London, hvor han søgte tilflugt for to år siden.

»Jeg forlader ambassaden snart,« fastslog Assange mandag, han gjorde det dog samtidig klart, at det »formentlig ikke« skyldes de grunde, som de britiske aviser har oplistet. Mere lykkedes det ikke de fremmødte journalister at få ud af Assange omkring hans fremtidsplaner på det pressemøde, den australske whistleblower selv havde indkaldt til.

I weekenden skrev flere britiske medier, at den 43-årige Assange har problemer med både hjerte og lunger, og selvom han mandag erkendte, at helbreddet har lidt overlast under opholdet på ambassaden, så kom han ikke nærmere ind på hvordan.

Enhver ville blive påvirket fysisk af at tilbringe to år i en bygning uden at komme ud eller få direkte sol, forklarede Assange ifølge BBC. Der har tidligere været forlydender om, at han forsøger at kompensere for den manglende sol og D-vitamin ved at sidde i lyset fra en særlig lampe.

Medmindre han selv foretrækker at forlade ambassaden, kan den ordning fortsætte, lod Ecuadors udenrigsminister Racardo Patino forstå mandag. Ecuador er fortsat villig til at tilbyde Assange beskyttelse, forklarede Patino.

Assange fik diplomatisk asyl af Ecuador i august 2012, efter at Sverige krævede ham udleveret for at have sexkrænket to kvinder under et besøg i landet. WikiLeaks-stifteren benægter anklagerne, og hans støtter frygter, at han - såfremt han bliver udleveret til Sverige - vil blive sendt videre til USA, hvor han kan stå foran en hård straf for lækket af tusindvis af fortrolige dokumenter omhandlende amerikanernes deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan.

Assange stoler ikke på, at de europæiske myndigheder vil beskytte ham mod amerikanerne.

»Europa burde være et sted, hvor menneskerettigheder bliver overholdt. Men situationen har udviklet sig på en sådan måde for mig, at basale rettigheder, der tidligere blev overholdt i Europa, ikke længere bliver respekteret,« sagde han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.