Storbritannien vil hjælpe syriske oprørere

Den britiske premierminister vil have præsident Barack Obama til hjælpe Syriens væbnede oprørere for at styrke oppositionen til Bashar al-Assad.

STORBRITANNIEN: Den britiske premierminister, David Cameron, der er på rejse i Golfen, vil have en snak med USAs genvalgte præsident, Barack Obama, om, hvordan konflikten i Syrien skal løses.

Avisen Financial Times skriver, at Cameron er blevet oprørt over de rædselsberetninger, som han har hørt fra flygtningelejre i Jordan, hvor titusinder af syriske flygtninge opholder sig.

Storbritannien vil derfor indlede direkte forhandlinger med væbnede syriske oprørere for at styrke oppositionen mod præsident Bashar al-Assad, siger David Cameron. De første skridt er taget, der er nemlig planlagt samtaler mellem militære oprørsledere og John Wilkes, som er den britiske regerings særlige Syrien-udsending.s

- Der er en mulighed for, at Storbritannien, USA, Saudi-Arabien, Jordan og andre ligesindede kan hjælpe med til at styrke oppositionen både inden for og uden for Syrien. Vi kan hjælpe dem til det, der også er vores mål, nemlig et Syrien uden præsident Assad.

Cameron nævner ikke, hvordan oprørerne skal hjælpes. Bortset fra intern splittelse er oprørernes største svaghed deres våben, der slet ikke kan hamle op med regeringshæren og luftvåbnet.

Der har flere gange været forlydender om, at oprørerne skulle være kommet i besiddelse af små amerikanske Stingermissler, der affyres fra et rør båret på skulderen og som i givet fald ville kunne skyde regeringens jagerfly og helikoptere ned. Intet tyder dog på, at dette våben frem til nu skulle være brugt i konflikten.

At USA skulle blande sig militært i konflikten på nuværende tidspunkt er udelukket, mener mellemøstekspert, seniorforsker og cand.mag. på dansk Institut for Internationale Studier Lars Erslev Andersen.

Præsident Obama vil ifølge ham fortsætte den nuværende politik over for syrerne.

- Man kunne gå videre og bevæbne oppositionen, men det tyder ikke på, at USA vil handle alene. Det vil snarere ske i en forhandling med europæerne, siger Lars Erslev Andersen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.