Storbritannien har invaderet 9 ud af 10 lande

Ny forskning konkluderer, at Storbritannien har besat 9 ud af 10 lande i verden. Også Danmark. Og vi, der troede, at Tyskland var aggressive!!

Skotske soldater er gået i land i Søndermarken i København under invaderingen i 1807.
Skotske soldater er gået i land i Søndermarken i København under invaderingen i 1807.
Ud af verdens godt 200 lande er det kun 22, der kan prale med, at de aldrig har været besat af britiske tropper. De godt 90 % har set britiske tropper på deres landjord.

Det gælder også Danmark, som under Napoleonskrigene var udsat for britiske angreb i 1801 og 1807 og måtte se København skudt i brand og flåden tyvstjålet. Under kampene i 1807 var de britiske tropper også på landjorden og der var kampe rundt omkring i København. Disse kampe gav sig i årtier udtryk i en skarp anti-britisk holdning i Danmark, der først afløstes af en mere permanent anti-tysk holdning med krigene mod Tyskland i midten af 1800-tallet.

De få heldige lande, der har været forskånet for britisk besættelse og angreb er bl.a.  Guatemala, Tajikistan  Marshall Islands og Luxembourg. Oplysningerne står at læse i  en ny bog " All the Countries We`ve Ever Invaded. And the Few We Never Got Round To".

Bogen er skrevet af Stuart Laycock, der beskriver, hvordan Europa i lange perioder var præget af benhårde opgør mellem de europæiske stormagter og af disse opgør også forplantede sig til kolonierne. Derfor er en lang række lande i bl.a. Latinamerika medtaget, fordi briterne i deres opgør med det spanske kongedømme angreb en lang række af landene på dette kontinent.
 
Blandt landene, som nævnes i bogen, er Cuba, der blev erobret i 1741, men på grund af lokale oprør måtte styrkerne trække sig tilbage. Men 20 år efter besatte nye britiske tropper øen, men den blev givet tilbage til Spanien allerede i 1763.

Island blev besat i 1940 og en invasionsstyrke på 745 soldater forblev under krigen på øen.
Vietnam blev besat et utal af gange, men sidst fra 1945 til 1946, hvor briterne involverede sig i de første blodige opgør med kommunisterne.

Forfatteren Laycock siger til nyhedsbureauerne:

- Jeg var totalt overrasket, da jeg så, hvor omfattende imperiet udstrakte sine fangarme. Der er steder, hvor jeg ikke anede, at vi havde været. Det er egentlig ganske chokerende.

Det land, der har oplevet flest britiske invasioner er Frankrig. Allerede i år 197 efter Kristus forsøgte en britisk styrke at erobre Frankrig, men led nederlag i nærheden af byen Lyon.
 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.