Stoltenberg: Beredskabssvigt er mit ansvar

Det overordnede ansvar for beredskabssvigtet før, under og efter Breiviks massakre i fjor »ligger hos regeringen og dermed hos mig«, siger Norges statsminister.

Jens Stoltenberg markerer årsdagen for terrorangrebet 22. juli 2012. Arkivfoto.
Jens Stoltenberg markerer årsdagen for terrorangrebet 22. juli 2012. Arkivfoto.

- Det overordnede ansvar ligger hos regeringen og dermed hos mig.

Det sagde Norges statsminister, Jens Stoltenberg, da han mandag eftermiddag foran den såkaldte kontrol- og konstitutionskomité gav sin version af, hvorfor Anders Behring Breiviks terrorplaner ikke blev opdaget, og hvorfor hans terroraktioner ikke blev stoppet i tide.

Det er første gang, at en siddende norsk statsminister er blevet indkaldt til høring i komitéen, hvor der i den konkrete sag skal placeres skyld og ansvar efter tragedien i Norge 22. juli i fjor.

- Det var svigt i mange led over mange år. Det er et ledelsesansvar, som vi tager med stor alvor og er opsatte på at gøre noget ved, understregede Stoltenberg under den over to timer lange høring i komitéen.

Han tilføjede, at arbejdet med at styrke beredskabet er begyndt fra toppen, på regeringsniveau.

- Vi er startet med os selv. Hvert enkelt statsråd har gennemført ændringer i egne departementer. Vi har besluttet at holde jævnlige møder med beredskab som tema, sagde Stoltenberg.

Under en høring i komitéen tidligere på måneden sagde repræsentanter fra det norske forsvar eller dets efterretningstjeneste, at de ikke kunne have forhindret Breiviks terrorhandlinger i Oslo og på Utøya, hvor 77 mennesker blev dræbt.

- Vi havde ingen informationer, vi kunne have delt med Politiet Sikkerhedstjeneste for at afværge terroren. Vor opmærksomhed var rettet mod udenlandsk ekstremisme, sagde efterretningschef Kjell Grandhagen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.