Statoil offentliggør navne på fem gidsler

De norske myndigheder ved endnu ikke, hvad der er sket med de fem nordmænd, der har været gidsler på gasværket i Algeriet.

Statoil har valgt at offentliggøre navnene på fem norske ansatte, der savnes efter gidseldramaet i Algeriet. Her svarer Statoils koncernchef Helge Lund på spørgsmål fra journalister.
Statoil har valgt at offentliggøre navnene på fem norske ansatte, der savnes efter gidseldramaet i Algeriet. Her svarer Statoils koncernchef Helge Lund på spørgsmål fra journalister.

Fem dage efter gidseldramaet startede på gasanlægget i den algeriske ørken, er det stadig uvist, om fem Statoil-ansatte nordmænd, der var blandt gidslerne, er levende eller døde.

Og nu vælger Statoil at offentliggøre navnene på de savnede.

- Vi har fortsat ikke fået bekræftet informationer om vores fem savnede kollegaer. I samråd med familierne til de pårørende og myndighederne er vi kommet frem til, at det er det rigtige at offentliggøre navnene på de savnede, sagde Statoils koncernchef, Helge Lund, ifølge vg.no på et pressemøde søndag aften.

De savnede nordmænd er: 35-årige Thomas Snekkevik, 58-årige Tore Bech, 43-årige Alf Vik, 56-årige Victor Sneeberg og 55-årige Hans Martinus Bjone.

Sammen med navnene har Statoil valgt at offentliggøre billeder på tre ud af de fem savnede.

Algeriske sikkerhedsstyrker er søndag aften stadig i gang med at finkæmme gasanlægget i ørkenbyen In Amena og har fundet ligene af yderligere 25 gidsler, så antallet af ofre nu er opjusteret til 48. Derudover skulle 32 gidseltagere have mistet livet under det fire dage lange drama i Sahara.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.