Spanien får økonomisk mavepuster efter optøjer

Dagen efter sammenstød mellem politi og demonstranter er spanierne vågnet til en deprimerende nyhed, der bekræfter den dybe recession.

SPANIEN: Spanien sidder stadig fast i det økonomiske kviksand, viser nye nøgletal fra landets nationale statistikinstitut dagen efter, at hundredtusinder af spaniere gik på gaden i protest mod regeringens stramninger.

Spaniens bruttonationalprodukt er i tredje kvartal skrumpet med 0,3 procent, og i alt er faldet for 2012 nu på 1,6 procent, skriver nyhedsbureauet AFP ifølge flere internationale medier.

Onsdagens demonstrationer i Spanien var en del af en fagforeningskoordineret protestdag ved navn »Europæisk Dag for Handling og Solidaritet«, der også resulterede i omfattende demonstrationer og arbejdsnedlæggelser i flere andre sydeuropæiske lande, heriblandt Grækenland og Italien. Fagforeningerne har det til fælles, at de mener, at deres regeringer har bragt elendighed med sig og forværret regionens økonomiske krise med stribevis af nedskæringer og skattestigninger.

Mest kaotisk var det dog i Spanien, hvor mindst 140 personer blev anholdt efter sammenstød med politiet, der havde fået ordre på at slå hårdt ned på ethvert tilløb til ballade. Blandt de anholdte var to personer, som var i besiddelser af materiale, der bruges til fremstilling af bomber.

I hovedstaden Madrid trak betjente fra uropolitiet deres knipler og brugte vandkanoner mod demonstranterne, og ud på eftermiddagen affyrede de gummikugler mod den rasende forsamling for at dæmpe gemytterne. Onsdag aften skrev spanske medier, at mindst 74 spaniere skulle være kommet til skade, og at en politibil i Barcelona var sat i brand. Der blev ligeledes vist billeder af en 13-årig dreng, der blødte kraftigt fra hovedet efter tilsyneladende at have været i nærkontakt med en urobetjent.

I Italien udviklede situationen sig også voldeligt, og omkring 60 personer meldes anholdt efter slagsmål, hvor demonstranterne kastede sten, flasker og fyrværkeri mod politiet.

Det skæve tårn i Pisa blev besat i en time, hvor det lykkedes demonstranter at hænge et banner op på ydermuren med teksten: »Ret op. Vi betaler ikke for jeres krise«.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.