Somaliske pirater idømt 77 år bag tremmer

Hammeren er faldet over fire af de somaliske pirater, som det danske krigsskib Absalon tog til fange i starten af året.

Det danske krigsskib Absalon, der oprindeligt tog de somaliske pirater til fange. Arkivfoto
Det danske krigsskib Absalon, der oprindeligt tog de somaliske pirater til fange. Arkivfoto

SEYCHELLERNE: Næsten 11 måneder efter det danske krigsskib Absalon tilfangetog 25 somaliske pirater, har fire af dem fået deres dom. Fredag blev de kendt skyldige i pirateri, og mandag blev straffen udmålt ved en domstol i Seychellerne.

Sammenlagt blev de idømt 77 års fængsel. Tre af piraterne fik hver 21 år bag tremmer, mens den fjerde pirat, der blot er 16 år, skal 14 år i fængsel. Det oplyser Forsvarsministeriet til Berlingske Nyhedsbureau.

De fire somaliere er dømt skyldige i pirateri, og det har formentlig været en skærpende omstændighed, at de sammen med 21 andre pirater havde taget gidsler, da besætningen fra Absalon slog til 7. januar.

Efter aktionen fik Absalon afsat fire pirater til retsforfølgelse i Seychellerne, der ligger ud for Tanzanias kyst, og fire andre pirater til retsforfølgelse i Kenya. Ingen lande ville tage imod de resterende 17 pirater, som derfor blev sat af på en strand i Somalia.

- Håbet er, at der er flere lande i regionen, der vil træde til og hjælpe med at få piraterne retsforfulgt, sagde forsvarsminister Nick Hækkerup (S), efter dommen var faldet i fredags.

Flere lande afviser at retsforfølge piraterne, da det for det første er en stor belastning for landenes retssystemer, og for det andet er det usikkert, om piraterne kan overflyttes til afsoning i Somalia, hvor der er stor mangel på fængselspladser.

Derfor arbejder blandt andre Danmark i øjeblikket på at bygge flere fængsler i Somalia, så lande som Seychellerne og Kenya kan sende piraterne til afsoning i Somalia, når de er dømt.

Forsvarsministeren udtalte fredag til Berlingske Nyhedsbureau, at han glæder sig over, at det lykkedes at få dømt piraterne.

- Det viser, at vores indsats virker. Når det lykkes at få pirater dømt, så kan de andre pirater se, at det ikke er uden konsekvenser, sagde Nick Hækkerup (S).

De fire pirater, der blev afsat til Kenya, venter i øjeblikket på at komme for en domstol.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.