Solister dør tidligere end bandstjerner

Engelsk undersøgelse viser, at dobbelt så mange af popverdenens solostjerner som bandmedlemmer dør i en ung alder.

Elvis Presley.
Elvis Presley.

Risikoen for at dø ung som popstjerne er dobbelt så stor for solister som for bandmedlemmer. Det viser en undersøgelse af 1.400 popstjerners liv offentliggjort i det webbaserede engelske videnskabelige tidsskrift British Medical Journal, skriver BBC.

Mens en ud af ti af de europæiske popsolister dør tidligt, forlader hele én ud af fem solostjerner i Nordamerika denne verden før tid. Forskellen mellem kontinenterne skønnes at bero på længere turnéer, forskel i sundhedsforhold og adgang til stoffer.

Undersøgelsen, som beskæftiger sig med popstjerner, der var berømte mellem 1956 og 2006, blev afsluttet 20. februar 2012 - hvor 137 af stjernerne var døde i en ung alder. Således dækker undersøgelsen på solosiden navne som Elvis, Jimi Hendrix, 2Pac, Michael Jackson, Amy Winehouse og Whitney Houston. Af famøse stjerner fra bands kan nævnes Kurt Cobain fra Nirvana, Sex Pistols' Sid Vicious.

Kammeratskab kan have betydning

Psykolog Honey Langcaster-James peger overfor BBC på, at kammeratskabet i bandet og de andre medlemmer støtte kan have en betydning for de store popstjerner:

"Bandmedlemmer fra kan hindre en stjerne i at glide ud i selvdestruktion. De store solostjerner kan hurtigt komme i en situation, hvor alle omkring dem er ansatte - manager, presseagent mv. - som er interesseret i stjernen ud fra en økonomisk synspunkt, ikke et personligt. Det kan være svært for kunstneren, at vide hvem, han skal stole på," siger Langcaster.

Undersøgelsen viser i øvrigt, at hverken køn eller den alder, hvor berømmelsen er indtruffet, har betydning for om en stjerne dør ung. Etnicitet og hudfarve spiller derimod ind - stjerner fra ikke-hvid baggrund er mere udsat for en for tidlig død end andre.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.