Sofaen der redder dit liv

Et skotsk firma har udviklet skudsikre møbler, så folk har noget at gemme sig bag under terrorangreb.

Det ligner en helt almindelig lædersofa, men den er altså skudsikker. Firmaet Osdin Shield har stor succes med møbler, der kan beskytte mod angreb med skydevåben.
Det ligner en helt almindelig lædersofa, men den er altså skudsikker. Firmaet Osdin Shield har stor succes med møbler, der kan beskytte mod angreb med skydevåben.

»Duck and cover« – på dansk løst oversat til »ned og i dækning« – hed det under Den Kolde Krig, hvor man frygtede paddehatteskyer uden for vinduerne. Amerikanske skolebørn lærte ved hjælp af øvelser og tegnefilm, at de straks skulle gemme sig under deres pult, når bomberne begyndte at falde.

Heldigvis har vi endnu ikke haft lejlighed til at undersøge, hvor meget en skolepult egentlig beskytter mod atomsprænghoveder, men tanken om at søge sikkerhed bag møbler giver mere mening, efter at et skotsk møbelfirma er begyndt at producere skudsikre sofaer og stole.

Skotske Osdin Shield markedsfører deres nye serier som værende i stand til at stoppe kugler fra en AK47 eller endda en Magnum .44., altså nogle af de kraftigste på markedet.

Og årsagen er alvorlig nok. I takt med at terrorangreb i stigende grad består af en eller flere terrorister med automatvåben, hvis mål er at skyde så mange tilfældige som muligt, inden de selv bliver dræbt af politi eller sikkerhedsstyrker, er der stigende efterspørgsel hos særligt hoteller og restauranter på skudsikre møbler, som gæsterne kan gemme sig bag.

»Uventede angreb med skydevåben finder sted oftere og oftere over hele verden,« fortæller firmaets stifter, Darren Osdin, til den britiske avis The Telegraph. »Vi har designet møblerne ud fra folks naturlige reaktion på uventet skudild: at gå i dækning bag enhver barriere.«

Osdin fik ideen på et hotel i London sidste år, da han synes, at foyeren virkede lidt udsat, men hvad nu, hvis man kunne bruge møblerne som skjold?

»Der er ikke noget, der minder om det på markedet,« fortæller han til The Telegraph. »Møblerne vil ikke redde alle, men de vil redde nogle.«

Det er ikke til at se det ...

Og det lader til, at Osdin har fat i noget. Foruden hoteller og restauranter er møblerne populære i biografer, på museer og andre offentlige steder, hvor man kan frygte et terrorangreb som det, man f.eks. så i Paris i november sidste år.

Men hvordan vil det se ud med en masse panserklodser i hotellets smukke lobby, på den romantiske restaurant eller for den sags skyld hjemme i stuen? På firmaets hjemmeside kan man se en lang række møbler i forskellige stilarter og med forskelligt betræk. Nogle ligner helt almindelige sofaer, som man ser i ethvert hjem, mens andre udstråler ren luksus. Al polstring sker forøvrigt gennem et familieejet firma fra Derbyshire, og det er ikke til at se, at puderne er fyldt med skudsikkert materiale, så man behøver ikke give køb på æstetikken.

Og prisen? Op til 50.000 kr., men hvad betyder penge, hvis man kan flade sikkert ud i sofaen?

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.