Søvndal byder Palæstina-resultat velkomment

Udenrigsminister Villy Søvndal glæder sig over det flertal blandt FNs medlemslande, der torsdag aften sikrede en opgradering af Palæstinas status i FN.

PALÆSTINA: FNs generalforsamling opgraderede med et dansk ja torsdag aften Palæstinas status i FN til ikke-medlems observatørstat. 138 medlemslande stemte for, ni stemte imod og 41 stemte blankt.

- Det er med meget stor tilfredshed, at jeg på regeringens vegne byder afstemningsresultatet velkomment. Danmark var blandt de første EU-lande, der offentliggjorde sin ja-stemme. Vi har dermed, sammen med et overvældende flertal af verdens lande, herunder alle de nordiske og flertallet af EU-landene, sikret den nye og styrkede status for Palæstina i FN. Det skal præsident Abbas og alle palæstinensere glæde sig over i dag, udtaler udenrigsminister Villy Søvndal (SF) i en pressemeddelelse.

- Fra i morgen gælder det så om at benytte det momentum, som generalforsamlingens beslutning kan give, der, hvor det virkeligt tæller: Ved forhandlingsbordet. Både præsident Abbas og premierminister Netanyahu har tidligere erklæret sig parate til at engagere sig i realitetsforhandlinger om den to-statsløsning, som både israelere og palæstinensere har fortjent. Nu må disse løfter indfries, for der er ikke andre muligheder for at opnå varig fred, sikkerhed og økonomiske fremskridt. Danmark vil, ikke mindst sammen med vore EU-partnere, arbejde målrettet på at understøtte den vej frem, lyder det fra Søvndal.

Den palæstinensiske ambassadør i Danmark, Amro Alhourani, takker den danske regering og det danske folk for støtten.

- Den danske regerings beslutning om at stemme til fordel for den palæstinensiske ansøgning er et stort bidrag fra Danmark. Denne støtte er utvivlsomt med til at sikre fred, sikkerhed og stabilitet i Mellemøsten og i resten af verden. Den danske beslutning er et klart signal om, at man støtter den moderate palæstinensiske ledelse og den moderate politik, som de har ført i mange år. Men det er også en vigtig håndsrækning til de moderate på den israelske side, der ønsker freden. Og ikke mindst den israelske fredsbevægelse, som ikke er blevet hørt eller i hvert fald overhørt de seneste mange år, siger ambassadøren og tilføjer, at palæstinenserne fortsat har brug for Danmarks hjælp til at genoplive en seriøs fredsproces, som kan sætte punktum for den israelsk-palæstinensiske konflikt, hvilket ifølge Amro Alhourani kun sker på baggrund af to-stats-løsningen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.