5. februar 2012, 05:45
Kan Grækenland ikke få overtalt de internationale kreditorer og politiske ledere til at blive enige om en redningsplan, styrer landet direkte mod den økonomiske afgrund og statsbankerot. Det skriver Reuters.Det kriseramte land advarede selv om lørdag, at der kun var 24 timer tilbage til at nå en afgørelse om den 130 milliarder euro dyre plan. For kreditorerne er utålmodige.- Der er stor utålmodighed og stort pres ikke bare fra de tre institutioner, der udgør trojka, men også fra eurozonens medlemsstater, siger finansminister Evangelos Venizelos.
- Dette øjeblik er altafgørende. Alt skal være afsluttet inden i morgen aften, siger han.
Finansministeren, der ikke kunne løse alle problemerne ved at tale med långiverne lørdag, indkalder søndag det socialistiske, det konservative og det højreorienterede partis ledere i sin koalition for at få lov til at ændre på redningsstrategien.
BNB


































