Søges: 60.000 rumænere til britiske job

Den britiske regering vil bremse ny indvandring fra Bulgarien og Rumænien, men de britiske firmaer kan slet ikke få nok. Titusindvis søges, og alt efterlyses: bagere, sygeplejersker, mekanikere, erotiske dansere.

1. januar blev restriktionerne på rumænske og bulgarske jobsøgendes fri bevægelighed inden for EU ophævet. Det har fået frygten for en øget velfærdsturisme til at brede sig i bl.a. Storbritannien, hvor premierminister David Cameron kalder til kamp mod ny indvandring fra Østeuropa. Men samtidig håber britiske virksomheder på, at endnu flere bl.a. rumænere vil stå på bussen for at drage afsted og besætte et af de mange ledige job, de ikke kan få briter til at tage.
1. januar blev restriktionerne på rumænske og bulgarske jobsøgendes fri bevægelighed inden for EU ophævet. Det har fået frygten for en øget velfærdsturisme til at brede sig i bl.a. Storbritannien, hvor premierminister David Cameron kalder til kamp mod ny indvandring fra Østeuropa. Men samtidig håber britiske virksomheder på, at endnu flere bl.a. rumænere vil stå på bussen for at drage afsted og besætte et af de mange ledige job, de ikke kan få briter til at tage.

LONDON: De britiske firmaer jagter titusindvis af rumænske arbejdere for at kunne udfylde huller i jobmarkedet og finde folk til de job, som briterne ikke selv vil have.

Det er en tendens, som også ses i mange andre vesteuropæiske lande, der på én og samme tid kæmper med at få egne borgere til at tage ufaglærte job og med at sikre sig tilstrækkeligt med højtuddannet arbejdskraft.

Ironisk nok sætter de britiske firmaer jagten ind samtidig med, at den konservative premierminister, David Cameron, har kaldt til kamp mod ny indvandring fra Østeuropa, i forbindelse med at Storbritannien 1. januar ophævede de sidste restriktioner mod, at rumænere og bulgarere kan benytte sig af reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU.

Regeringen forsøger med hård retorik og strammere regler for at modtage offentlige ydelser at skræmme rumænere og bulgarere fra at prøve lykken i Storbritannien – men dette strider altså umiddelbart mod den entusiasme, som de britiske firmaer udviser over for at ansætte de samme mennesker.

Britiske arbejdsgivere annoncerer således for øjeblikket efter 5.500 ansatte på den største rumænske jobportal, Tjobs, og de efterlyser alt fra hjemmeplejere, sygeplejersker og læger til taxachauffører, slagtere, sexarbejdere, sekretærer til bagere, frugtplukkere og mekanikere. Hotelkæden Hilton og en af Englands mest berømte fodboldklubber, Chelsea F.C., søger også personale.

I 2013 annoncerede britiske firmaer efter 62.000 nye medarbejdere i Rumænien. Tallet synes at bekræfte den rumænske beskæftigelsesminister, Mariana Campeanus, udtalelser til The Times i sidste måned. Her advarede hun om, at de generøse offentlige ydelser i Storbritannien betyder, at briterne afviser selv at tage de lavt betalte job, hvorfor arbejdgiverne i stedet søger efter nye medarbejdere i udlandet.

Samtidig med at en voksende efterspørgsel efter rumænsk arbejdskraft viser sig i Storbritannien, har jobportalen Tjobs omvendt registreret et fald i antallet af rumænere, der vil prøve lykken i det britiske. Sagen er, at rumænere tidligere har kunnet få lov til at arbejde i Storbritannien, hvis de kunne få godkendt ansøgninger om arbejdsvisa, og i 2011 var der 144.000 rumænske ansøgere til de annoncerede job i Storbritannien. I 2012 var antallet faldet til 97.000, og i 2012 var der 62.000. Altså et støt fald.

»De fleste rumænere vælger at forlade deres land af økonomiske årsager, og ifølge vores statistikker planlægger over 80 pct. af dem at arbejde i udlandet i få år for at spare penge op, så de kan komme hjem og købe et hus og måske starte en lille forretning,« fortæller Raluca Stefanescu fra Tjobs.

Hun mener, at frygten for en »bølge af rumænsk indvandring« er afsporet, eftersom de fleste rumænere, der har ønsket at tage job i udlandet, allerede har gjort det. Dog tror hun, at efterspørgslen efter rumænske sygeplejersker vil forblive høj.

Valentin Porubin-Lazurca, direktør for VPL Healthcare i den rumænske hovedstad, Bukarest, der er et rekrutteringsfirma, som finder sygeplejersker, læger og apotekere til det britiske marked, stod 16. december bag et større arrangement for at finde personale til det britiske sundhedsvæsen, NHS.

»Flere og flere sygeplejersker er på vej på pension i Storbritannien, og derfor har man behov for at rekruttere fra udlandet. For på samme tid er der for få, der bliver uddannet sygeplejerske i Storbritannien,« siger han.

Den økonomiske gulerod for rumænere er stor. Sygeplejersker i Storbritannien tjener mindst det dobbelte af, hvad de tjener i Rumænien, mens læger typisk tjener under 3.000 kr. om måneden i Rumænien.

Samtidig har det vist sig, at det er en myte, at velfærdsturisme florerer i stor stil i Europa. Det overordnede billede er, at de østeuropæiske indvandrere er et økonomisk gode i de vestlige EU-lande.

En undersøgelse fra University College London har vist, at indvandrere fra EEA (EU og Norge, Island og Liechtenstein) har modtaget færre offentlige ydelser i Storbritannien i perioden 2001-2011 end folk, der allerede boede i landet. De europæiske indvandrere har betalt 34 pct. mere i skat, end de har modtaget i offentlige ydelser, og de har dermed bidraget med 225 mia. kr. i skatter til den britiske økonomi.

Udfordringen for den britiske regering er, at modstanden mod indvandring er vokset kraftigt i den britiske befolkning, ikke mindst efter at finanskrisen satte ind i 2008. 77 pct. af briterne ønsker mindre indvandring, viser en BBC-måling.

De Konservative og Labour frygter begge, at det EU-fjendtlige parti UKIP vil få en jordskredssejr ved både Europa-Parlamentsvalget og de engelske lokalvalg i maj, hvis de ikke selv fremstår som folkets foretrukne strammerparti. UKIP stormer frem på en dagsorden om EU-exit og stop for indvandring fra Østeuropa. Partiets leder, Nigel Farage, har netop spillet ud med, at indvandrere ikke skal kunne modtage offentlige ydelser, før de har været borgere i Storbritannien i fem år.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.