Sneen har ramt den amerikanske sjæl

Amerikanerne er dårligt forberedte på elementernes rasen og er blevet taget med snestorm.

New York måtte sætte sneplovene ind for at holde byens berømte Times Square åben. Foto: Darren Ornitz
New York måtte sætte sneplovene ind for at holde byens berømte Times Square åben. Foto: Darren Ornitz

WASHINGTON: Enhver amerikaner med respekt for sig selv går rundt med en alarm på sin mobiltelefon. Den sender katastrofemeldinger ud, når et uvejr melder sig i horisonten. Så skal man altid gå inden døre, hamstre mad, hvis man kan nå det, og søge mod højereliggende områder, da floder og andet kan gå over deres naturlige bredder.

Og som alt andet i USA er selv uvejr større end alle andre steder. Således også den snestorm, som nu har betydet, at tre nordøstlige delstater er erklæret i undtagelsestilstand. New Jersey, Massachusetts og New York har fået deres del af sne, og så går alt i stå. Og alarmerne har de seneste døgn kørt uafbrudt. »Hercules«, som snestormen er blevet døbt, for at man ikke skal være i tvivl om, at det er alvorligt, har ramt, og nyhedsreporterne er på minut for minut for at fortælle om den katastrofe, der har ramt området.

Problemet er, at de fleste dybest set er ligeglade, katastrofealarmer eller ej. For de ved, at selvfølgelig rammes man med jævne mellemrum af regn, snestorme, floder der går over deres breddder, og engang imellem er det en orkan af »Sandy«-typen, der rammer. Og det er reelt nok. Men som regel klarer man det, selv om myndighederne for at undgå klager og retssager er nødt til at male fanden på den berømte væg.

Boston og New York har fået deres anseelige mængder af sne, og ifølge de seneste meldinger har uvejret kostet ni mennesker livet, mens tusindvis af flyafgange er blevet aflyst.

Hvor er beredskabet?

Men problemet er i virkeligheden slet ikke vejret – men derimod at USAs infrastruktur og beredskab i mange henseender halter. Elledninger hænger, som det nu bedst passer sig på kryds og tværs hen over huse og gader, og blot et par fnug i kablerne kan få det hele til at brase sammen, således at hele bydele er uden strøm i dage- eller ugevis. Hvordan amerikanerne kunne sende folk til Månen, men ikke kan finde ud af at grave kabler ned, er en gåde for mange.

Og de fleste delstater har skåret så meget ned på beredskabet på grund af mangel på penge, at der heller ikke er så mange at udkommandere for at salte vejene og få ryddet gaderne. Og vejene kan være private, hvilket gør det ekstra vanskeligt at skabe en samlet mobilitet, når statslige og regionale veje krydser de private under de elledninger, som allerede er blæst ned, fordi ingen gider grave dem ned i jorden.

Så i USA er alting større. Også vejret – og talentløsheden, når det drejer sig om at klare kriser af den type, som nu har ramt den nordøstlige del af USA.

»Schweizerne, tyskerne og østrigerne må ligge flade af grin, når de ser, hvor hurtigt USA går ned,« sagde en amerikansk ven til mig i går. Han er ganske vist delvis af østrigsk afstamning, så der ligger også lidt stolthed over det. Men sandt er det, at katastrofestemningen nu er blevet så meget for meget, at amerikanerne ikke gider mere.

Her i efteråret sendte en forældregruppe i Washington D.C. et brev til »kommunen« om at sætte nogle ensartede regler for, hvornår børn blev sendt hjem, efter at skolerne for fjerde gang var blevet lukket, fordi de mobile alarmer lød. Der kom sne og regn, bevares, men ikke nok til at imponere nogen. Men børnene blev sendt hjem. Og så blev forældrende sure, for der skete intet.

Og ja, der kan ske noget. Men amerikanerne er bare bange for selv det mindste. I går lå der en seddel i min dør fra ejerforeningens formand her i den bygning, jeg bor i, med en opfordring til at købe rigeligt ind af dåsemad. Det nåede jeg så ikke. Men kan også konstatere, at Washington ligger badet i det smukkeste sollys med masser af sne udenfor. Sådan rigtig sne. Jeg har bevæget mig udenfor. I ensom majestæt. For mine naboer er blevet hjemme for at spise det dåsemad, de har købt i forventning om jordens undergang. Og den kom så ikke. I denne omgang.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.