Smuglerruterne er det sidste håb for de bageste i asylkøen

Pakistanere ved den græsk/makedonske grænse forsøger hver nat at slippe forbi grænsevagterne. Menneskesmuglere er i fuld gang med at tilbyde transport til Nordeuropa.

Flygtninge på vej over en mark i nærheden af en flygtningelejr i Idomeni i Grækenland. ?Foto: Georgi Licovski/EPA
Flygtninge på vej over en mark i nærheden af en flygtningelejr i Idomeni i Grækenland. ?Foto: Georgi Licovski/EPA

IDOMENI: Lige nu er det svært at forestille sig nogen med færre chancer for at komme over grænsen fra Grækenland til Republikken Makedonien. Men pakistanere ved den nordlige, græske Idomeni-grænseovergang forsøger hver nat at komme videre nordpå, selv om de makedonske myndigheder for nylig har afspærret grænsen med hegn og pigtråd.

»Jeg har været inde i Makedonien seks gange. Om natten tager vi op i bjergene til en landsby, og der er ikke noget hegn. Problemet er, at der kun er én vej videre til Serbien. Jeg er blevet opdaget hver gang af politiet og sendt tilbage. Måske har de natkikkerter,« siger Bilal Waqas.

Han peger på mand, der går forbi, mens han spiser mad i plastikkrus. Det ligner noget med pasta og tomater, som han og andre lige har fået et stykke derfra af nogle aktivister i en udslidt varevogn.

»Ham der har prøvet 14 gange. Der er også en, der har forsøgt 20 gange,« siger Waqas.

Kontakt til menneskesmuglere

Sammen med andre pakistanere holder han til i nogle forladte ruiner et par kilometer fra grænsen. Waqas siger, at de har kontakt til smuglere, der tager dem med til steder, hvorfra de kan komme ind på den makedonske side.

Aktivisterne bad Berlingske om at forsvinde fra maduddelingen, fordi »medierne kun giver problemer«, og nogle pakistanske mænd diskuterer kort med Waqas og siger, at han ikke skal fortælle deres hemmeligheder.

»Det er ligemeget. Alle ved godt, hvad der foregår. Her er jo politi overalt,« siger Waqas.

Han fortæller, at det er meningen, at de i Republikken Makedonien skal gå videre om natten mod Serbien og skulle være i stand til at nå næste grænse på tre dage, hvis politiet ikke opdager dem. Herfra vil de så blive hjulpet videre. Aftalen med smuglerne er, at et beløb er blevet overdraget til en mellemmand, som begge parter har tillid til, og så vil smuglerne få pengene, når pakistanerne er i Østrig.

»Det behøver ikke at være folk i Grækenland, der har fået pengene. Det kan måske være i Pakistan, og det kan også være i Italien eller Tyskland,« siger den 25-årige Waqas.

På spørgsmålet om, hvem smuglerne er, og hvordan de får kontakt til dem, smiler han og siger: »Det er en hemmelighed, så det får du ikke at vide.«

Kontakten skabes på nettet

Hans kammerat Hassan Shabbir begynder at sige noget om, at smuglerne kan være fra Pakistan og Bangladesh eller fra Albanien og Makedonien, men han bliver afbrudt af Waqas:

»Det ligger jo frit fremme. Vi kan få fat i dem via links fra nettet, og nogle gange får vi oplysninger fra venner.«

De to mænd siger, at prisen for at få hjælp fra smuglerne kan variere fra omkring 7.500 kroner til omkring 20.000 kroner.

»Det er noget, som hver enkelt forhandler om. Ligesom på et marked, hvor nogen måske bedre ved, hvad den rigtige pris skal være,« siger Waqas.

Mændene lægger ikke skjul på, at de har begivet sig ud på rejsen til Europa for at finde arbejde.

»Der er intet arbejde i Pakistan, og selv om vi skulle finde et og arbejde hårdt, tjener vi næsten ingenting,« siger Waqas, hvis rejse foreløbigt har varet en måned.

De fleste af de pakistanske mænd, som Berlingske taler med i deres tilholdssted ved grænsen, er fra den pakistanske by Lahore og siger, at de er taget af sted, fordi der ikke er noget arbejde at få derhjemme.

Gennem nåleøjet

Mandagens krisemøde mellem EU og Tyrkiet handler om, hvad man skal stille op med krigsflygtninge, og ved Idomeni-grænseovergangen slipper makedonske grænsevagter kun syrere og irakere igennem. Der er oplysninger om nye og endnu skrappere restriktioner, hvor man skal bevise at komme fra en by under direkte angreb og ikke må have tegn på forbindelse til Tyrkiet. Afghanske asylsøgere bliver uden videre afvist og betegnet som økonomiske immigranter.

Ingen taler om at forholde sig til pakistanere på desperat job-jagt. De er allerbagest i køen til Europa. Pakistan har cirka 200 millioner indbyggere, og bare i Lahore er der omkring ti millioner indbyggere.

Waqas og Shabbir ved godt, at de skal klare sig selv. Men de tror ikke, at det er umuligt. De fortæller om familier, venner og bekendte, der er rejst illegalt på kryds og tværs ind i Vesten. Shabbir beskriver en af de mere avancerede smuglerrute, der går fra Pakistan til Dubai videre til Malaysia og Indonesien og derfra til Canada med falsk pas, »men du ville aldrig kunne se forskel fra et ægte«, understreger han.

En anden rute går fra Pakistan over Malaysia og videre til Indonesien, hvorfra man kan komme om bord på et skib til Canada. Andre tager til Mexico for at slippe ind i USA. Fra Grækenland siger de, at der en mulighed for at komme med en lastbil fra Athen og derfra videre til et sted, hvor de vil blive fragtet det sidste stykke til Italien med speedbåd, men detaljerne er »en stor hemmelighed«, siger Shabbir. Han har også fået at vide, at en garanteret »tur« fra Paris til Storbritannien koster omkring 18.000 kroner.

»Jeg vil i første omgang forsøge at komme til Italien. hvis jeg havde råd, ville jeg være taget til Canada,« siger Shabbir og fortæller, at han har venner med gode job i både London, Tyskland og Danmark.

Waqas vil helst til Belgien, hvor han har familie og venner, der har været der »i ti år og nogle i 20 år«.

Mafiaen er aktiv ved grænsen

Vasilis Tsatsanis, der i flere år har koordineret aktivisters hjælpearbejde for asylsøgere på vej gennem det nordlige Grækenland, er ikke i tvivl om, at blokerede grænser vil føre til massiv korruption i grænsekontrollen og give endnu bedre muligheder for menneskesmuglere, som, han mener, er forbundet gennem et netværk fra Tyrkiet til Nordeuropa.

»Det vil gøre mafiaen til en stat i staten. Mafiaen er allerede meget aktiv, og man bør lægge mærke til, at selv de steder, hvor man sætter hegn op, kommer folk jo fortsat igennem,« siger Tsartsanis.

Udsigten til at kunne blive sendt tilbage som illegale immigranter eller uberettigede asylansøgere under EUs ordning med Tyrkiet ønsker 37-årige Rulam Mustafa ikke at forholde sig til:

»Hvordan skulle vi kunne tage tilbage. Vi har betalt rigtig mange penge på at komme hertil. Jeg vidste, at det ville blive svært, men det var også svært at samle penge for at få råd til at rejse hertil. I Pakistan er der intet arbejde, og der bliver bare flere og flere arbejdsløse.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.